mandag den 6. juli 2015

EUC Lolland på utraditionel (bil)jagt

SponsorCars succesfulde Ambassadørkoncept, hvor private bilejere kører med reklamer på bilen, er i disse uger synligt rundt omkring på de lollandske gader og veje. Det er EUC Lolland, der har valgt at markedsføre sig med en utraditionel kampagne på to privatejede biler med det ene mål at vække opsigt og få flere ansøgere.

"Efter navneskiftet til EUC Lolland har vi fået en udfordring, fordi skolen ikke er kendt nok og folk ikke ved, hvilke uddannelser vi tilbyder til hvem. Derfor har vi behov for at få mere synlighed og her var SponsorCars ambassadørkoncept oplagt", siger Charlotte Maegaard Kristiansen, der er leder af Salg og Markedsføring hos EUC Lolland i Maribo.

En utraditionel kampagne med mere opsigt
"Hvor vi tidligere har tænkt mere traditionelt og brugt aviser og radiospots til at promovere skolen over for kommende elever, har vi denne gang valgt en mere utraditionel kampagne. Ud over de to biler, vi har foliereklamer på, har vi billboards på stationerne og bannerreklamer, der dukker op når lokale medlemmer af arto.dk logger sig på."

Målet med kampagnen er at få flere ansøgere end tidligere.

Vigtigt arbejde at vælge de rigtige ambassadører
"Sammen med SponsorCar lagde vi mange kræfter i at udvælge de to ambassadører, som fik tilbudt vores reklamekampagne. Vi valgte at gå efter to bilejere, der arbejdede på folkeskoler, fordi en stor del af vores målgruppe jo går her. Og så skulle ambassadørerne i deres fritid også være synlige omkring sportshaller. Endelig var det vigtigt for os at finde de rigtige personer, som vi følte vi kunne stå inde for så dette forarbejde var meget vigtigt, men bestemt værd at bruge tid på", fortæller Charlotte, der i søgearbejdet fik stor hjælp af SponsorCar.

"Troede først, de gloede på mig men det er nu bilen"
De to lokale ambassadører, der endte med at få tilbudt reklamekampagnen på deres biler, har begge oplevet god respons.

Tania Jepsen, der bor i Maribo, kører en Peugeot 309, årgang 1993 og underviser på Blæsenborgskolen, fortæller følgende: "Når jeg kører rundt i bilen, har jeg observeret, at mange kigger meget på køleren. Den har været et rigtig godt blikfang. Min søster bemærkede det også, da hun kørte min bil. Hun brokkede sig over, at folk gloede på hende... indtil jeg gjorde hende opmærksom på, at det var reklamerne og ikke hende de kiggede efter. Havde selv samme reaktion til at starte med, indtil det gik op for mig, at det ikke var mig de kiggede på. Desuden har det fået flere i min omgangskreds til at stille spørgsmål. Både hvorfor jeg reklamerede for EUC, men også hvordan man kunne komme til at køre med reklamer på bilen."

Også Ida Lindén–Andersen, der bor i Bandholm, arbejder som lærer på Byskolen i Maribo og kører en 1997–årgang Toyota Corolla stationcar, har lignende positive oplevelser fra venner, familie og ikke mindst de mange hun møder på parkeringspladserne.

Fordele for både annoncør og privatbilist
SponsorCars Ambassadørkoncept fungerer sådan, at 45.000 privatpersoner har meldt sig som villige til at blive ambassadører ved at køre med reklamer på deres privatbiler. Enten i form af streamers, delfolie eller ved at få dækket hele bilen ind. Fordelen for privatpersonen er, at det giver en ekstraindtægt hver måned, og de fleste kører jo alligevel bare i deres bil. Fordelen for annoncørerne er, at man kan vælge reklamemediet ud ned til mindste detalje for eksempel geografi, bilmærke, farve, hvor bilen kører, hvad ejeren foretager sig i sin fritid osv. Det er første gang i Danmark, at man så målrettet kan sætte sin reklame på et medie og det i sig selv giver god opmærksomhed.
 

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, uddannelse, EU, radio, Lolland, Toyota, stationcar, folkeskole, Ford, Peugeot, privatperson,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar