søndag den 5. juli 2015

Pæne piger når ikke til tops!

Hvorfor er kun 4 % af topledere i Danmark kvinder Fordi der er for mange pæne piger!

Er du en pæn pige Hvis ja, så når du ikke til tops! Schultz Forlag udgiver d. 15. marts en provokerende og underholdende international bestseller, der bedst kan beskrives som en overlevelsesguide til kvinder, der elsker succes, og som vil undgå de klassiske karrierekiks. Lois P. Frankel gennemgår 101 områder, hvor kvinder ubevidst kikser og ender med at sabotere deres karriere på de mest pinlige måder.

Bogen er leveringsdygtig i praktiske, innovative og frække coachingråd. Læseren bliver udstyret med et arsenal af uundværlige tips og tricks også de beskidte af slagsen som kan bruges uden at blive kendt som firmaets heks.

Enkelte af trickene er så beskidte, at Christian Schade, forlagschef på Schultz Forlag, udtaler, at "Her har vi at gøre med en bog, man ikke skal fortælle sin chef, at man læser." Lois P. Frankel gør eksempelvis opmærksom på, at " kvinder i højere grad end mænd føler et behov for at buse ud med sandheden". I stedet bør kvinder blive bedre til at give dårlige nyheder et positivt tvist.

Andre karrierekiks er mere kuriøse, men ikke desto mindre afgørende for, at kvinder får medvind i deres karriere. Eksempelvis bør kvinder undgå at blive kontorets madmor. "Med mindre du er Kirsten Hüttemeyer, bør der ikke være hjemmebagte småkager, M&Ms, karameller eller andet mad på dit skrivebord. Det kan godt være, at Hillary Clinton modtog kraftig kritik for sin kommentar om ikke at gå hjemme og bage småkager, men hendes budskab var klart. Vi regner ikke folk, der serverer andre mad, for noget særligt".

Lois P. Frankel giver også råd om kvinders fremtoning på arbejdspladsen. Hvis man gerne vil tages seriøst " skal du sætte dig med begge fødder på gulvet og samlede knæ. ( ) Du skal aldrig sidde med den ene fod trukket op under dig. Du er jo hverken en lille pige eller en fugl!"

I Pæne piger når ikke til tops! Får du intet mindre end opskriften på succes. Få aflivet din indre pæne pige, der er med til at spænde ben for dine udfoldelsesmuligheder, kom til tops med eller uden beskidte tricks og indtag chefstolen i god stil!

Titel: Pæne piger når ikke til tops! Kvinders 101 ubevidste karrierekiks
Forfatter: Lois P. Frankel
Sider: 265
Udkommer: 15. marts 2007
Pris: 199,– (vejl.)
Forlag: Schultz Forlag

 

Læs mere her

tags: Hillary Clinton, Danmark, Hillary Clinton, 2007, Ford, Forlag, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar