lørdag den 13. november 2010

Janne Elsborg er ny direktør for Bispebjerg Hospital

Her har hun været konstitueret hospitalsdirektør siden januar 2010.

Fra vicedirektør til direktør 1. december
Fra 1. december kan sygeplejerske og Master of Public Administration Janne Elsborg fjerne konstitueret fra sin nuværende titel og i stedet kalde sig hospitalsdirektør for Bispebjerg Hospital. Vicedirektør Janne Elsborg har været konstitueret som hospitalsdirektør, siden den tidligere direktør, Søren Rohde, i januar 2010 blev direktør for Herlev Hospital.

Fusion af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital bliver den store opgave
Det bliver dermed hende, der sammen med hospitalsdirektør Jonathan Schloss fra Frederiksberg Hospital, kommer til at stå i spidsen for den planlagte fusion af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital:

Glæder sig til den ambitiøse opgave
- Med et moderne og nyudbygget regionshospital i København får vi en unik mulighed for at skabe Danmarks bedste hospital. Det er en ambitiøs opgave, som er ydmyg over for, men samtidig glæder mig til at stå i spidsen for, siger Janne Elsborg.

Tidligere sygehuschef på Helsingør Hospital
51-årige Janne Elsborg har siden 2001 været vicedirektør på Bispebjerg Hospital og forinden var hun sygehuschef på Helsingør Hospital.

Solid og erfaren
Janne Elsborg har arbejdet på mange ledelsesniveauer i sygehusvæsenet og har desuden en solid og god erfaring med gennemførelse af fusioner fra såvel nuværende som tidligere ansættelser.

Yderligere oplysninger
Janne Elsborg, hospitalsdirektør, Bispebjerg Hospital, tlf. 25 13 69 91
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

tags: København, direktør, hospital, Danmark, 2010, 2001, Frederiksberg, december, Herlev, sygehus, Region Hovedstaden, Helsingør, sygeplejerske, ansættelse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar