fredag den 19. november 2010

Koncerndirektør Dorte Prip fratræder

I forbindelse med ændring af ansvarsområderne i Coops direktion fratræder koncerndirektør Dorte Prip.

"Dorte Prip har gjort en stor og engageret indsats i Coop gennem mange år og haft væsentlig andel i, at Coop er blevet et langt mere attraktivt sted at arbejde og gøre karriere," siger adm. direktør Jesper Lien.

"Jeg har haft nogle fantastiske år i Coop, hvor jeg begyndte som ny-uddannet og siden har haft min erhvervskarriere. Nu ser jeg frem til nye udfordringer," siger Dorte Prip.

Dorte Prip, 49 år, har været i Coop siden 1988. De seneste 4 år har hun været medlem af direktionen med det overordnede ansvar for HR og dermed de 35.000 medarbejdere i koncernen, arbejdet med corporate social responsibility og det nye kundeloyalitetsprogram CoopPlus. Dorte Prip stopper i Coop 23. november, hvilket markeres med en reception kl. 14-15.

Yderligere information: Informationsdirektør Jens Juul Nielsen, 5159 4468

Læs mere her

tags: direktør, 1988, recept, Coop, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar