En virksomhed kan ikke bare fyre en medarbejder, fordi hans sygefravær ifølge virksomheden er højt. Det generelle sygefravær på virksomheden og fravær på grund af en arbejdsskade skal tages i betragtning.
En virksomhed kan ikke bare fyre en medarbejder, fordi hans sygefravær ifølge virksomheden er højt. Det generelle sygefravær på virksomheden og fravær på grund af en arbejdsskade skal tages i betragtning.
Det har Dansk Metal fået slået fast i Afskedigelsesnævnet og samtidig skaffet medlemmet, Jesper Søgaard, en godtgørelse på 25.000 kroner på grund af usaglig afskedigelse.
Jesper Søgaard havde haft 41 sygedage på lidt over et år. Derfor fyrede virksomheden Crocus ham. Virksomheden begrundede afskedigelsen med, at det arbejde, som Jesper Søgaard, udførte, var en specialistfunktion og derfor var vanskeligt at få udført. Det kunne virksomheden dog ikke bevise.
Derudover lagde Afskedigelsesnævnet vægt på, at Jesper Søgaards sygefravær
-blandt andet skyldtes en arbejdsskade, nemlig 12 af dagene.
-var lavere end gennemsnittet for virksomheden, når man trak de 12 dage fra.
-ikke havde medført en konkret advarsel eller påtale til ham.
Jesper Søgaard føler sig meget uretfærdig behandlet og fortæller, at meget af hans fravær skyldes arbejdsskader og et dårligt arbejdsmiljø.
"Det er en meget tilfredsstillende afgørelse for os. Og det er faktisk lykkedes os at skaffe Jesper Søgaard en ret høj godtgørelse i betragtning af, at han havde været ansat i mindre end halvandet år", siger faglig sekretær i Dansk Metal Kasper Palm.
Læs mere her
tags: virksomhed, miljø, arbejdsmiljø, Dansk Metal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar