Efter 51 år i Coop og brugsforeningsbevægelsen har kædedirektør Preben Jensen, 65, besluttet at stoppe og gå på pension. Det sker pr. 8. april.
Han afløses af Niels Karstensen, 47, der kommer fra et job som salgsdirektør i Kvickly.
Det er en af vores virksomheds helt store personligheder, vi må sige farvel og tak til. Preben Jensen har haft en helt enestående karriere og er personificeringen af de muligheder, der er i Coop. Med en usædvanlig evne for det gode købmandskab og til at skabe trivsel blandt medarbejdere har han skabt resultater, som kun kan skabe respekt og stolthed, siger adm. direktør Jesper Lien.
Preben Jensen har været kædedirektør siden 2002, og før da var han salgs- og marketingdirektør for kæden, som ikke mange havde spået store overlevelseschancer, da den blev grundlagt i 1992. Men sammen med kædens første direktør Ole Høegh Lorentsen formåede Preben Jensen det umulige: At skabe en stærk kæde med fornemme økonomiske resultater. En del af hemmeligheden bag Dagli´Brugsens succes er lysten til at gå nye veje. Kæden var den første, der udnytte mulighederne for søndagsåbent. Lige som ny teknologi og systemer er taget tidligt i brug i denne kæde.
Preben Jensen fortsætter som medlem af bestyrelsen i OK Benzin.
Coop tager afsked med ham ved en reception på hovedkontoret i Albertslund fredag den 8. april kl. 14.
Niels Karstensen, der får ansvaret for de 380 butikker i Dagli´Brugsen med en samlet omsætning på 6,5 milliarder kr. (ekskl. moms), har været salgsdirektør i Kvickly siden 2009. Før da var han direktør for Tøjeksperten og tidligere har han bl.a. været 17 år i Føtex.
Yderligere information:
Adm. direktør Jesper Lien, 51 59 36 01
Kædedirektør Preben Jensen, 51 59 36 34
Læs mere her
tags: direktør, 2002, 2009, økonomi, Føtex, Albertslund, omsætning, virksomhed, recept, teknologi, moms, marketingdirektør, Coop, købmandskab,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar