fredag den 30. september 2011

Gratis konsulentbesøg skal hjælpe flere etniske unge til en uddannelse

Viden fra succesfuldt projekt om tosprogede deles nu med hovedstadsregionens skoler.
Gratis gode råd til hovedstadens skoler
Gode råd er normalt dyre, når det handler om at løfte etniske unges uddannelsesniveau. Men nu gør Region Hovedstaden rådene gratis for lærere og undervisere, hvad enten de underviser tosprogede i folkeskolen eller på en ungdoms- eller voksenuddannelse:

Videnspredning skal sikre lavere frafald
- Siden 2007 har Region Hovedstaden igangsat 26 uddannelsesprojekter for et samlet beløb af mere end 100 millioner kroner. Det er helt afgørende, at den viden som vi får fra hvert projekt kommer ud til alle regionens kommuner og uddannelsesinstitutioner. Vi skal have flere unge til at gennemføre deres uddannelse, fordi vores virksomheder har brug for deres færdigheder, forklarer Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Færre etniske unge end unge af dansk herkomst gennemfører deres uddannelse
Og der er behov for en indsats over for etniske unge, viser tallene. 17% færre etniske unge gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge af dansk herkomst, og etnisk danske drenge og piger i hovedstadsområdet scorer gennemsnitligt 1,4 point højere på karakterskalaen.

Tosprogede deltagere i projektet fik mere ud af undervisningen
I projektet ?Lige muligheder for alle? lykkedes det på en række uddannelsesinstitutioner at løfte indlæring samt hæve karaktergennemsnittet i nogle af klasserne. Erfaringerne fra projektet stilles nu gratis til rådighed for alle interesserede undervisere i regionen.

Sprogforståelse er nøglen til at løfte uddannelsesniveauet
Lederen af projektet, Torben Nielsen, der også er uddannelseschef på VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg fremhæver sprogforståelse som motivationsfaktor og dermed nøglen til at løfte de etniske unges uddannelsesniveau:

Gode eksempler med i rygsækken
- Med i rygsækken har vi en metodebog, en eksempelsamling og forslag til gode aktiviteter, som kan hjælpe den enkelte faglærer med at være opmærksom på sproglige problemstillinger inden for netop sit fag. En ung etnisk studerende spurgte i løbet af vores projekt: ?Hvordan skal jeg kunne regne arealet ud på en gavl, hvis jeg ikke ved hvad en gavl betyder?? Spørgsmålet illustrerer en helt central problemstilling, som vi som undervisere skal være mere opmærksomme på, siger Torben Nielsen.

Intereresserede lærere skal henvende sig via mail
Lærere eller undervisningsinstitutioner, der i efteråret ønsker besøg af en projektkonsulent, kan skrive til konsulent Iben Svensson på ibensvensson@live.dk

Yderligere oplysninger:

Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens Uddannelses- og Forskningsudvalg, tlf. 23 41 01 57
Torben Nielsen, uddannelseschef og projektleder af ?Lige Muligheder for alle?, tlf. 29 45 27 12
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

tags: Frederiksberg, uddannelse, virksomhed, 2007, hovedstad, Region Hovedstaden, folkeskole, uddannelseschef, studerende, motivation, uddannelsesinstitution, Forskning, sprog, undervisning, projektleder,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar