søndag den 20. november 2011

HG-elever strutter af selvtillid efter ophold på guideskole

Over hele Danmark får HG-elever tilbud om at sløjfe en måneds normal undervisning mod at tage en uddannelse som guide i Spanien. Den måned er givet godt ud, mener uddannelseschef på erhvervsuddannelserne (EUD), for i den måned gennemgår eleverne en personlig udvikling, som smitter af på forholdet til klassekammeraterne og ikke mindst på karakterer og jobsøgning.

96 HG-elever er netop vendt hjem til Danmark efter en måneds ophold på Service & Co.?s guideskole ved Costa Brava kysten, 80 km fra Barcelona. Men selvom de har boet på hotel, har der på ingen måde været tale om en badeferie.

Tværtimod har eleverne fra tidlig morgen til sen aften været travlt beskæftiget med at uddanne sig som turistguider, og de ved nu alt om, hvordan der bookes hotel- og fly til grupper af turister, ligesom de har lært at håndtere gæster (også de besværlige) og memorere specialviden, så de kan holde inspirerende oplæg om lokalområdet.

Kort sagt, eleverne er nu uddannet i at tage professionelt ansvar for danskernes kommende ferier. Og det ansvar modner dem, fortæller Ulla Sørensen, uddannelseschef på erhvervsuddannelserne, Roskilde Handelsskole. Skolen, der har sendt elever til Spanien i 10 år, er en ud af 20 danske handelsskoler, der har etableret et samarbejde med Skandinaviens største guideskole Service & Co. om at lade elever kombinere HG og guideuddannelsen.

?Når eleverne kommer tilbage til skolen, er de vildt begejstrede. De har fået brudt en masse grænser, og det har givet dem mere gåpåmod. At fremlægge foran klassen hylder dem ikke længere ud af den, for de har lært at holde oplæg uden at læse højt fra papiret. Og så har de lært memoteknik, så de kan huske bedre som guide, og den teknik kan de også bruge til eksamen. Det kan ikke undgås andet, end at det også smitter af på karaktererne og på deres fremtidige jobsøgning. Selvom vi tilbyder eleverne mange ting her på stedet, kan vi ikke give dem det koncentrerede undervisningsforløb, som guideskolen tilbyder,? siger Ulla Sørensen.

Hun uddyber, at noget af det bedste, hun ser, er elevernes ændring i omgangen til andre mennesker.

?Når de kommer hjem, er de blevet bevidste om deres egen attitude, og de undgår at støde folk. De er åbne over for de andre i klassen på en ny måde, for de har fået accept for, at vi er forskellige mennesker. Og så betyder det fantastisk meget, at eleverne har fået masser af venner over hele landet, som de kan besøge. Vi anbefaler i høj grad vores elever at tage af sted. Men vi har selvfølgelig også andre tilbud til de elever, der ikke er interesserede i at være væk fra Danmark i fire uger.?

Direktør for Skandinaviens største guideskole Service & Co., Chris Karlsen, fortæller, at HG-elevernes selvtillid stiger i takt med, at der bliver stillet krav til dem.

?Her på skolen sætter vi krav, som lærerne ikke kan tillade sig at sætte i det almindelige skolesystem. Vi tillader eksempelvis ikke, at eleverne kommer for sent til undervisningen, for som guide skal de lære, at kommer de bare 5 minutter for sent til lufthavnen, så er flyet fløjet, og så står de der med en flok gæster, som ikke kan komme på ferie. På den måde bliver eleverne minded til erhvervslivet, ikke kun inden for rejsebranchen. Vi stiller dem over for daglige udfordringer, og de møder over 20 forskellige og inspirerende gæstelærere, samt foredragsholdere som Lotte Heise, Farshad Kholgi (skuespiller og debattør) og Tobias Karlsson (kendt fra Vild med dans). På den måde er hverdagen her på skolen med til at flytte dem oppe i hovedet, og de finder ud af, at de kan meget mere, end de regner med.?

Service & Co. besøger efter aftale landets handelsskoler fra november i år til marts næste år.

Hvis du vil have uddybet denne pressemeddelelse eller sættes i forbindelse med elever fra dit lokalområde, kan du kontakte:
Chris karlsen
Direktør for Service & Co.
Tlf. 60 13 23 71
chris@service-co.dk


Besøg os på www.service-co.dk og følg os på Facebook, www.facebook.com/service-co og Twitter, www.twitter.com/service_co

Fakta
? HG-eleverne opnår jobgaranti, når de til sommer har bestået alle deres eksamener på HG. Derefter kan de få job i hele rejsebranchen. Blandt aftagerne er blandt andre Bravo Tours, Folkeferie.dk og Star Tour.
? På efterårets guideskole i Spanein deltog 96 HG-elever fra følgende byer: Viborg, Grenå, Lemvig, Svendborg, Herning, Skive, Silkeborg, Roskilde, Åbenrå, Kolding, Fredericia, Horsens, Hillerød, Aalborg Langagervej, Aalborg Strandvejen, Frederikssund, Hobro, Randers, Lyngby og Frederikshavn.
? Eleverne betaler selv mellem 11.000 og 14.700 kroner for 4 uger på guideskolen, alt efter hvor meget handelsskolerne giver i tilskud. Når de er færdige med handelsskolen til sommer, kan de søge job på lige vilkår med andre guider i danske rejseselskaber.
? Næste års guideskole for HG-elever starter den 8. oktober 2012.
? Service & Co. er startet i 1998. Årligt uddannes 500 guider fra skolen i Lloret de Mar.

Læs mere her

tags: Horsens, Danmark, Spanien, Facebook, Lyngby, uddannelse, skuespiller, EU, Randers, Kolding, Viborg, Barcelona, Aalborg, Herning, Roskilde, 2012, Silkeborg, 1998, erhvervslivet, Lemvig, Hillerød, Svendborg, Vild med dans, Fredericia, Skive, Frederikshavn, uddannelseschef, Skandinavien, erhvervsuddannelser, undervisning, pressemeddelelse, Strandvejen, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar