Mennesker med behov for hjælp til at komme videre i livet, til at finde ny inspiration og til at bryde ud af uhensigtsmæssige rammer har brug for et velrettet og kærligt spark bagi. Der er ingen udover terapeuterne selv, der har gavn af lange følesessioner og medynk over en vanskelig opvækst, modgang og svære betingelser.
Det er udgangspunktet for den nye bog ?Virkeligheden er klog? fra Thomas Rosenstand, der tidligere har udgivet flere fagbøger om online markedsføring. I denne bog er det en helt anden side af Thomas Rosenstand, der kommer frem nemlig den grundlæggende livsfilosofi, der har bragt ham frem til at være en succesrig forretningsmand, coach og debattør.
Forord af Soulaima Gourani
Forordet til ?Virkeligheden er klog? er skrevet af forretningskvinden, forfatteren og foredragsholderen Soulaima Gourani, og hun skriver blandt andet:
?Visse bøger bør læses grundigt og gerne langsomt. Denne bog er sådan en slags bog. Du nyder den som et godt stykke chokolade, og den har fortjent at blive læst grundigt. Bogen er en blanding af en krimi og en moderne selvbiografi, hvor forfatteren tager dig med på en rejse. Når du har læst den, er du ikke længere er den samme person, som inden du læste den. Jeg har læst rigtige mange bøger, og denne udskiller sig ved at være ekstremt jordnær.?
Virkeligheden er klog
Gennem hele bogen er fundamentet en fuldstændigt jordbunden tilgang til emner som Jantelov, mindreværd, angst, bekymringer og andre emner, der har det til fælles, at de begrænser vores muligheder som mennesker. Modsat andre bøger i samme genre er der ingen plads til åndelighed eller semireligiøse betragtninger og selv ikke gamle og kendte ordsprog går ram forbi Rosenstands skarpe pen.
Med gentagne henvisninger til det ubestridelige i virkeligheden tilbagevises flere ellers ganske anerkendte betragtninger, og ofte med den underfundighed og humor, der er kendetegnet for Rosenstands skrivestil.
Kom nu videre menneske!
Der er ikke meget medhold at hente for den, der blot ønsker bekræftelse i, at det er synd for dem i bogen. Men tør øjnene og ret ryggen, for der er til gengæld et overflødighedshorn af konkrete tips og tricks til at få det liv, du gerne vil have. Og undervejs lærer du et og andet om at sælge, få ret og håndtere modgang. Det hele serveret i en yderst forfriskende stil, der er umådeligt svær at modsige.
Men sådan er det jo virkeligheden ER svær at argumentere mod.
Bogen kan købes som trykt bog i paperback samt som henholdsvis PDF og E-Pub bog (sidstnævnte er specielt til iPad og iPhone) på www.virkelighedenerklog.dk
Læs mere her
tags: biograf, markedsføring, chokolade, iPhone, forfatter, PDF, sprog, øl,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar