Praktikinstitutioner skal fremover godkende pædagogstuderens praktik. Det er en klar forringelse af de studerendes retssikkerhed. siger Martin Alexandersen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
I en tid hvor institutioner presses på økonomien, bliver pædagogstuderende i høj grad brugt som rå arbejdskraft i flere og flere praktikinstitutioner. At få det ugentlige skema til at hænge sammen kommer forud for hensynet til at uddanne fremtidens kollegaer. Vi oplever at studerende i praktik ofte bliver truet med ikke at bestå deres praktik, hvis de fx har for meget fravær, eller bliver bedømt ud fra subjektive vurderinger som intet har at gøre med målene for deres praktik derfor er det en klar forringelse af de studerendes retssikkerhed i praktikken, at den endelige godkendelse lægges over til praktikinstitutionen Martin Alexandersen.
Proceduren for godkendelse af studerende i lønnet praktik har hidtil foregået ved, at der skal skrives en indstilling fra institutionen som tager udgangspunkt i den studerendes studiemæssige læringsmål. Herefter er det op til uddannelsesstedet formelt at godkende eller ikke godkende den studerendes praktik.
En løsning på problemet kan være at afskaffe den lønnede praktik og går over til uddannelsespraktik, hvor den studerende ikke indgår i normeringen. Det ville være reformerende. Det har de dog ikke fundet nødvendigt i forbindelse med den nye pædagoguddannelse på trods af anbefalinger fra både evalueringen af pædagoguddannelsen og PLS. Afskaffelsen af den lønnede praktik vil give os real mulighed for at være studerende og fokusere på de uddannelsesmæssige forhold.
Generelt positive takter
Der er mange gode takter i selve aftalen, og i PLS har vi fået sat vores fingeraftryk. Vi er glade for at der er sat fokus på en styrkelse af praktikvejlederne, vi mangler bare at det skal være et krav, at vejleder skal være uddannet pædagog man sætter jo heller ikke en advokat til at vejlede en lægestuderende under en hjerneoperation siger Martin Alexandersen.
Kontakt og information
For yderligere information kontakt Martin Alexander, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning på telefon 4165 3040
Læs mere her
tags: økonomi, uddannelse, retssikkerhed, studerende, arbejdskraft, kaffe,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar