15-17-årige skal i uddannelse eller job

Regeringen har som mål, at så mange unge som muligt skal have et liv med uddannelse og job. Den 4. september 2009 præsenterede regeringen en række initiativer, som skal forebygge ungdomsledighed og hjælpe unge mellem 18 og 30 år i uddannelse eller job. Blandt andet vil regeringen afsætte 1 mia. kr. til 5.000 nye praktikpladser i 2010 og sørge for, at der bliver sat hurtigere ind for at få unge ledige i beskæftigelse.

Men der er også behov for at tage fat i unge, før de melder sig i jobcentret som 18-årige. Unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job efter grundskolen, har sværere ved senere i livet at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Det er fortsat forældrene og den unge selv, der bærer hovedansvaret for, at den unge kommer i gang med uddannelse eller job. Men regeringen vil sikre, at flere kommer videre efter grundskolen. Derfor præsenterer regeringen en række initiativer, som skal hjælpe unge mellem 15 og 17 år i gang. De centrale initiativer er:

15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan. Kommunen skal følge op på planen og sikre, at den unge efterlever den. Den unge skal naturligvis kunne ændre sine fremtidsplaner og dermed uddannelsesplanen. Men det skal være et bevidst valg.

Kommunen skal støtte op om unge, der er i risiko for at falde fra deres uddannelse, bl.a. med mentorstøtte. Hvis den unge alligevel falder fra, skal kommunen hurtigt tage fat i og spore den unge ind på en ny uddannelse, beskæftigelse eller anden relevant aktivitet, der kan hjælpe den unge i uddannelse eller job.

Fremover skal alle unge have vurderet deres uddannelsesparathed før optagelse på en ungdomsuddannelse. Nogle unge har behov for afklaring af, om de vil kunne gennemføre en ønsket uddannelse.

Der skal tages bedre hånd om unge, som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at tage en uddannelse. Derfor kan uddannelsesplanen indeholde andre aktiviteter end egentlig uddannelse, fx beskæftigelse og virksomhedspraktik. Jobcentrene skal fremover som led i uddannelsesplanen kunne give aktive tilbud, som hjælper 15-17-årige tættere på uddannelse eller fast arbejde.

Børnefamilieydelsen omlægges for de 15-17-årige til en ungeydelse. Kommunen stopper udbetalingen af ungeydelsen, hvis kommunen vurderer, at den unge ikke følger uddannelsesplanen, og hvis forældrene og den unge ikke samarbejder om udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Ungefamilieydelsen vil være på samme niveau som børnefamilieydelsen, der udgør 2.558 kr. per kvartal i 2009. Evt. anden ydelse, f.eks. børnetilskud, påvirkes ikke.

Kommunerne står med regeringens udspil til at få et større ansvar for, at 15-17-årige kommer videre med uddannelse eller job. Derfor vil regeringen forenkle vejledningsindsatsen, så kommunerne får større frihed til at indrette indsatsen efter lokale behov og målrette den mod udsatte unge. Og kommunerne skal have adgang til en række nye tilbud og redskaber, som er skræddersyet til unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Regeringen vil løbende følge op på kommunernes indsats og resultater i forhold til 15-17-årige, som hverken er i uddannelse eller job. Regeringen vil tage initiativ til en politisk aftale med kommunerne, som forpligter kommunerne på den nye indsats.

Unge, som ikke kommer i gang efter folkeskolen, får sværere ved at klare sig senere i livet. Vi sikrer nu, at alle unge følges tæt og bliver hjulpet i gang med enten uddannelse, beskæftigelse eller andre udviklende aktiviteter. Den manglende indsats over for de helt passive unge 15-17-årige er en rugekasse for fremtidens kontanthjælpsmodtagere og kriminelle, herunder bandemedlemmer m.v. Her kan arbejde, udlandsophold, praktik, højskole eller andet modne og udvikle dem, så især de skoletrætte bliver klar til at tage en uddannelse. Det er farligt bare at putte alle i samme bås, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Vi tager hånd om de tabte unge, som står på bar bund efter folkeskolen, og derfor er meget sårbare. Ikke alle unge har en retning i livet, og der kan fx være nogen, der skal have en hammer i hånden, før de får lyst til at uddanne sig til tømrer. Derfor vil vi tage et større ansvar for de unge, der har brug for støtte og hjælpe de unge med at se nye muligheder for fremtiden , siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, politi, uddannelse, regeringen, udland, virksomhed, kriminelle, regering, Bertel Haarder, folkeskole, mentor, undervisningsminister, praktikplads, undervisning, arbejdsmarked, beskæftigelsesminister, jobcentre, beskæftigelse,