tirsdag den 20. januar 2015

Interaktive whiteboard et ITiF projekt

Interaktive whiteboard har i dag en funktionalitet, der gør det interessant at undersøge, hvilken betydning brugen af dem kan have for udvikling af skolens undervisning.

"Undervisningsministeriet har under programmet IT i Folkeskolen, ITiF, sat et projekt om interaktive whiteboard i gang." fortæller Kaj Søndergaard Nielsen fra Uni–C. " 9 klasser på tre skoler forskellige steder i landet har fået installeret et interaktivt whiteboard i deres klasse, så lærerne og eleverne kan afprøve de nye muligheder denne teknologi giver. SMART Technologies Inc. og Dansk Data Display A/S, SMART’s distributør i Danmark, støtter det et–årige pilotprojekt, ved at installere SMART Board interaktive whiteboard og projektorer i tre af de ni klasseværelser som projektet omfatter.

Som led i forberedelsen til projektet har de deltagende lærere været på studietur til England for at se, hvilke erfaringer der er gjort i engelske skoler med interaktive whiteboard (herefter nævnt som IW). Det engelske undervisningsministerium investerer i disse år en del ressourcer i, at fremme brugen af IW gennem støtteordninger.
Lærerne og projektledelsen fik oplæg fra forskere på Universitet i Hull og diskuterede med dem, hvordan de engelske erfaringer kan udnyttes i den danske skole og dens traditioner for undervisning. Som grundlag for diskussionerne besøgte lærerne engelske klasser og var med i undervisningen. Efterfølgende havde de lejlighed til at drøfte med lærerne, hvordan de opfatter brugen af IW.

Besøgene på skolerne gjorde indtryk på lærerne. De så IW brugt på en inspirerende og dynamisk måde, men fik også eksempler på, at et IW blot blev brugt som en almindelig tavle med hukommelse.
Lærerne og deres ledere udtrykte en forventning til at IW vil ændre undervisningen i deres klasser. Den viden og inspiration de fik på studieturen, kan være med til, at de danske skoler ikke skal igennem alle de "børnesygdommene", der kan opstå, når en ny teknologi tages i anvendelse. Samtidig har de en indsigt i, hvilken skoletradition interaktive whiteboard, og meget af den engelsksprogede litteratur og software, der handler om interaktive whiteboard, er udsprunget af.

Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og afprøve mulighederne. Nogle af de undervisningsforløb lærerne deltog i, giver stof til eftertanke og inspirerer til at gøre noget lignende. Andre forløb gav den erfaring, at sådan skulle det ikke gribes an, men derimod en ide om, hvordan man så kunne gøre.

Året ud skal lærerne sætte sig ind i brugen af det interaktive whiteboard og afprøve dets muligheder. Fra januar 2005 indgår der interaktive whiteboard i klassernes fagundervisning samt i tværfaglige sammenhænge frem til slutningen af 2005. Lærerne rapporterer igennem projektperioden til projektledelsen om erfaringer og oplevelser. Fra foråret 2005 og frem, vil de blive formidlet på et websted for projektet." slutter Kaj Søndergaard Nielsen fra Uni–C.

Interaktive Whiteboards kvantespring for undervisningen

Lisa Holden Christensen, skoleleder på Rugkobbelskolen i Åbenrå, deltog i studieturen til Hull og kom med følgende udtalelse efte endt tur:
"Det var med spænding, 10 lærere og 1 leder fra Rugkobbelskolen i starten af november tog af sted til et studiebesøg i Hull i England.
Besøget var et led i UNI–C’s projekt: Interaktive Whiteboard i undervisningen, som skolen er deltager i. Vi har 4 stationære whiteboard med tilhørende computer, projektor og højttalere installeret i klasseværelserne og ét transportabelt sæt. Der er 3 årgange med 4 klasser og deres lærerteam involveret samt en projektleder.

Vi havde forinden fået to timers introduktion i anvendelsen af et interaktivt whiteboard og skulle nu se, hvordan undervisningen udfoldede sig i praksis på engelske skoler, der havde fået installeret whiteboard som et led i en national strategi.

Vi var gæster hos Cascade, et fakultet på University of Hull – det fakultet, der opsamler og formidler viden om IW i undervisningen. De havde lavet et ganske udmærket program for os, som ud over præsentationer, foredrag og drøftelser på Universitetet indebar besøg på engelske skoler, så vi kunne se IW i den ganske almindelige undervisning.

Udpluk af erfaringerne:

– Det er nødvendigt, at lærerens generelle IT–forståelse og anvendelse er i orden for at kunne drage ordentlig nytte af IW i undervisningen. Det er vigtigt at forstå, at IW ikke kan noget af sig selv at det er en mulighed for at styre computeren på en ny måde.

– Det er nødvendigt at være opmærksomme på, hvor IW med fordel kan anvendes og hvor ikke, og samtidig huske på, at elevernes selvaktivitet er nødvendig for indlæring. Brug af IW som klasseundervisning i en hel lektion er sjældent en god ide.

– Mulighederne er uanede pludselig er det virkelighed at kunne integrere al den viden, der er tilgængelig på nettet i den almindelige undervisning ved at prikke på tavlen med en finger: Hente informationer, billeder, videoklip, gennemgå f.eks. digte og tilføje kommentarer, noter mv. og gemme det ned, så eleverne senere kan hente gennemgangen hjemmefra.

– Eleverne er uimponerede af teknologien

Hjemme igen var den umiddelbare begejstring usvækket. Selv om den egentlige prøveperiode starter i januar, kastede flere lærere sig ud i det og gik i gang med at bruge IW i den daglige undervisning til børnenes store glæde. Og ud fra devisen, at man glemmer det, man har lært, hvis man ikke øver sig, så er det nok ganske klogt. Træning, træning, træning
Det er tilladt for lærerne at "klokke i det" eleverne er meget hurtige til at tage teknologien til sig, såvel færdighedsmæssigt som anvendelsesmæssigt. De første elever har haft selvstændige præsentationer af en opgave på det IW. På skolen bliver der "kigget meget over skulderen" – parallelklasser plager for også at få lov, lærere holder småkurser for hinanden i brugen, der bliver byttet lokaler for at komme til . Det transportable sæt er placeret i lærerarbejdsrummet, idet det primært er tænkt til lærernes forberedelse. Det betyder så, at flere lærere har mulighed for at se, hvordan IW tackles. Det giver stor tryghed for IW–lærerne, at projektlederen hele tiden er til rådighed med sparring, hjælp, råd og vejledning.

Jeg er personligt overbevist om, at – anvendt med omtanke – vil det interaktive whiteboard være en af de største landvindinger i den ganske nære fremtid for undervisningen og børnenes læring."

Rugkobbelskolen 22. november 2004
Lisa Holden Christensen, Skoleleder


Om SMART Board interaktive whiteboard

SMART Board interaktive whiteboard er verdens ledende interaktive whiteboard. Ved simpel berøring af den store interaktive skærm, kan brugerne arbejde frit i enhver computer applikation eller multimedieplatform, herunder Internettet og CD–ROM og DVD’er. Brugerne kan også skrive henover applikationerne med digitalt blæk og rette, gemme, printe eller sende deres notater til en web–side til senere brug. SMART Board interaktive whiteboard bruges i klasseværelser, mødelokaler og bestyrelseslokaler over hele verdenen, hvor det understøtter effektivt samarbejde, uanset om deltagerne er i det samme lokale eller på en anden lokation. Software med masser af muligheder og intuitiv funktionalitet, gør SMART Board interaktive whiteboard til det ultimative valg for undervisere, foredragsholdere og trænere i mere end 65 lande verden over., se www.smarttech.com/smartboard.

Om UNI–C

UNI C, Det danske IT Center for uddannelse og undersøgelser, tilbyder et bredt spektrum af ICT services for mere end 50.000 brugere indenfor uddannelse og research. UNI C er en offentlig institution under det danske undervisningsministerium. UNI C’s kernekompetence er omfattende IT løsninger for uddannelsessektoren helt fra den tekniske forbindelse til de pædagogiske værktøjer.

Om SMART

SMART Technologies Inc. er både banebryder og leder af markedet for easy–to–use interaktive whiteboards og andre former for groupware. SMART products omfatter familien af de prisvindende SMART Board interaktive whiteboards, såvel som interaktive pennedisplays, multimedia møbler og software. Ved at anvende SMART produkter, kan grupper få adgang til, og dele, den information de behøver til møder, undervisning, træning og præsentationer. SMART har fået tildelt og vedligeholder en større samling at patenter, og har talrige Amerikanske, Canadiske og andre udenlandske patentanmeldelser. SMART kunder indenfor undervisning omfatter Northern Kentucky University, Tennessee’s Rhea County Department of Education, the Vermont Institute for Science, Math & Technology, Indiana’s Carmel Junior High School, Virginia’s Chesterfield County Public Schools og Harvard University.

SMART er et privat firma grundlagt i 1987. Vi beskæftiger mere end 500 mennesker. SMART har hovedsæde i Calgary, Alberta, Canada, og har montageafdelinger i Ottawa og Calgary, samt kontorer i Bonn, Tokyo, New York City og Washington, DC. I 1992 dannede SMART en strategisk alliance med Intel® Corporation som resulterede i fælles produktudvikling og marketing, samt Intel’s medejerskab af SMART. SMART’s produkter sælges gennem forhandlere over hele Nordamerika, og gennem distributører over hele verden. For yderligere information, besøg www.smarttech.com.

Om Dansk Data Display A/S

Dansk Data Display A/S er et dansk firma som har specialiseret sig i løsninger inden for audiovisuel og video baseret kommunikation. Det omfatter udvikling, design, levering og installation af brugervenlige konference miljøer, klasseværelser, mødelokaler, auditorier, videokonferencesystemer og tæt samarbejde med kunden. Dansk Data Display A/S skiller sig ud indenfor områderne kommunikation, præsentation og IT ved at tilbyde et bredt udvalg af skræddersyede produkter, services og løsninger.

 

Læs mere her

tags: New York, England, Danmark, uddannelse, Washington, Canada, selvstændig, computer, Tokyo, teknologi, kvantespring, klasseværelse, Intel, undervisningsminister, kommunikation, strategi, undervisning, pilotprojekt, projektleder, Undervisningsministeriet, sprog, miljø, værktøj, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar