mandag den 11. april 2011

DR ansætter underdirektør for HR

Henriette Frandsen-Melau får ansvaret for udvikling og personale, når hun 1. maj tiltræder som underdirektør i DR HR.

Henriette er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har 15 års erfaring inden for HR med både udvikling, personaleadministration og som HR-manager. De sidste ti år har hun arbejdet for Carlsberg, hvor hun i dag er chef for deres HR-udvikling.

"I direktionen har vi netop vedtaget en HR-plan, som skal understøtte DRs nye strategier, og der venter store og spændende udfordringer. Jeg er derfor glad for, at vi med Henriette Frandsen-Melau får en underdirektør med brede kompetencer inden for HR-området," siger generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Henriette Frandsen-Melau glæder sig til at starte i DR:
"Stillingen som chef for både udvikling og personaleadministration tiltaler mig meget. Især at DR med sine strategier arbejder for at styrke det tværorganisatoriske, hvor jeg mener, at DR HR har en væsentlig rolle i at få det til at lykkes. Og så synes jeg, at DR er en fantastisk spændende organisation, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende," siger Henriette Frandsen-Melau.

Sammenlægning af to afdelinger
Stillingen som underdirektør i DR HR er ny. Den blev oprettet med sammenlægningen af de to afdelinger HR Udvikling og HR Personale, hvor stillingen som personalechef blev nedlagt til fordel for den mere tværgående chefstilling som underdirektør for begge områder.

Henriette Frandsen-Melau vil referere til den konstituerede HR-direktør Caroline Reiler.

Læs mere her

tags: Carlsberg, København, direktør, strategi, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar