Mandag den 1. august kan Anders Hvid Jensen fejre 40 års jubilæum i Ishøj Kommune. Han begyndte som kontorelev i 1971. I dag er han kommunaldirektør
I 2009 fik Ishøj Kommune ny kommunaldirektør, da Ole Olsen sagde farvel efter 41 år i kommunen. Hans efterfølger, Anders Hvid Jensen, kan mandag den 1. august fejre et næsten lige så stort jubilæum som medarbejder i Ishøj Kommune 40 år:
?Jeg kan ikke sige mig selv, uden også at sige Ishøj, der altid har været en unik kommune med sit eget særkende. Byrådet giver gode rammer for, at vi som medarbejdere kan afprøve nyt, samtidig med at vi sikrer den daglige drift. Det giver en spændende og udviklende arbejdsplads, og det er en væsentlig årsag til, at jeg har været i Ishøj i så mange år. Jeg har kendt byen fra bar mark til det, den er i dag. Men jeg må også indrømme, at det næsten ikke er til at forstå, at jeg har været her så lang tid,? siger 57-årige Anders Hvid Jensen, der er født i Brøndbyvester og opvokset i Ishøj Landsby.
På mandag den 1. august holder kommunen en reception i Byhaven fra klokken 12 i et stort telt, hvor medarbejdere og borgere vil stå klar til at fejre 40-års-jubilaren. Og i spidsen for dem Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp:
?Jeg er rigtig glad for at være vært ved Anders? jubilæum. Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og jeg sætter stor pris på vores samarbejde. Han er pålidelig, ordholden, lydhør, hjælpsom og dygtig. Som borgmester er det vigtigt at have en god rådgiver ved sin side, og sådan en har man i Anders,? siger Ishøjs borgmester.
En kvik elev
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen har taget noget af et spring op ad den kommunale karrierestige, siden han havde sit første møde med Ishøj Kommune. Det var i 1970, hvor han kom ind som erhvervspraktikant fra folkeskolen. I 1971 søgte han og fik en elevplads på det, der dengang var det nye kommunekontor på Kirkebjerggård i Ishøj Landsby nu ligger rådhuset i centrum af Ishøj.
Anders Hvid Jensen fik hurtigt ry for at være en kvik elev. Han fik sine første opgaver på borgmesterkontoret, hvor han blandt andet åbnede post og sørgede for dagsordener til økonomiudvalg og byråd. Siden har han prøvet mange forskellige opgaver, men har altid, som nu, været tæt på borgmestergangen. I 1982 fik han sin første lederstilling, som daglig leder af ejendomsafdelingen. Senere blev han stedfortræder for den daværende kommunaldirektør Ole Olsen, og i 2009 tiltrådte han selv stillingen som kommunaldirektør.
Yderligere oplysninger:
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, tlf. 43 57 71 00 / mobil 51 20 35 11
Kommunaldirektør Anders Hvid Jensen, tlf. 43 57 72 00 / mobil 29 45 08 12
Læs mere her
tags: Brøndby, direktør, 2009, økonomi, borgmester, recept, folkeskole,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar