lørdag den 2. juli 2011

Voldsom stigning i arbejdsløsheden

Arbejdsløsheden steg voldsomt fra april til maj måned med 2.600 personer. Regeringens finanspolitik har slået helt fejl, siger Lizette Risgaard.

Dagens tal for arbejdsløsheden viste en voldsom stigning på 2.600 fra april til maj. Arbejdsløsheden har ellers været svagt faldende siden oktober 2010 samtidig med, at beskæftigelsen er faldet. Så den seneste udvikling er et udtryk for en forværring af krisen.

? Tallene viser endnu en gang, at regeringens finanspolitik har slået helt fejl. Der er blevet strammet op for tidligt, før økonomien kunne bære et opsving. Det vil give en lang periode med underdrejet vækst og stagnerende beskæftigelse. Vi har tabt 176.000 job i den private sektor og indtil videre er der ikke vundet et eneste tilbage, siger LO?s næstformand Lizette Risgaard.

Samtidig med arbejdsløshedstallene blev det reviderede nationalregnskab i dag offentliggjort. Det viste uændret beskæftigelse fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011. De flere arbejdsløse er dermed udtryk for en stigning i antallet af tabte job.

De seneste tal for varslede fyringer tyder da heller ikke på, at beskæftigelsen fremadrettet vil stige.

Kontakt:
Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, 2010, 2011, økonomi, politi, regnskab, vold, LO, regeringen, arbejdsløs, regering, beskæftigelse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar