Ny webplatform skal få danske og svenske skoler til at samarbejde om bedre gennemførsel på ungdomsuddannelserne
Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad er gået sammen om at bekæmpe frafald på ungdomsuddannelserne
En række institutioner i Øresundsregionen har fået støtte fra EU og Region Hovedstaden til at udvikle best practise metoder , der kan få flere unge succesfuldt gennem en ungdomsuddannelse. Projektet, der hedder Preventing Dropout , har netop sendt en webplatform i luften, som skal være projektets vindue mod omverdenen og lette kommunikationen mellem projektets deltagere.
Vi vil løbende gøre en indsats for at formidle resultater og give praktisk inspiration til alle der interesserer sig for fastholdelse , udtaler projektets kommunikationsansvarlige Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald.
Der vil også være mulighed for at tilmelde sig projektets nyhedsbrev, midtvejskonference og netværksseminarer gennem webplatformen.
Vi vil se på, hvad det er vi er gode til på hver sin side af sundet og videreudvikle det i samarbejde med hinanden, udtaler Sofia Sjödin, international koordinator, Malmö Stads Utbildningsforvaltning.
I Region Hovedstaden glæder man sig over, at samarbejdet med svenskerne er etableret, og håber på at det kan give nogle nye perspektiver på, hvordan vi bringer frafaldet på ungdomsuddannelserne ned.
Jeg er glad for, at vi kan støtte et initiativ, som samler erfaringer og viden på tværs af sundet. Jeg er sikker på, at vi kan lære af svenskerne, når det gælder om at fastholde unge i uddannelse. I Region Hovedstaden arbejder vi aktivt for at styrke Øresundsregionen, og det er initiativer som dette, vi håber, kan være med til at samle regionen endnu mere, fortæller Marianne Stendell (S), der er formand for Region Hovedstadens Udvalg for fremtidens uddannelse og forskning.
Idéen om at tage udgangspunkt i det vi er gode til og videreudvikle det sammen knytter godt an til undervisningsminister Christine Antorinis tanker om Ny nordisk skole. Jeg er spændt på, hvad projektet vil føre til, og hvordan det kan knyttes sammen med de idéer jeg har om at videreudvikle uddannelsesområdet gennem nordisk samarbejde , udtaler Christine Antorini.
Udveksling af viden om, hvad der virker i forhold til at undgå frafald, er af stor betydning for, at målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, nås. Samtidig vil jeg også gerne have fokus på en stadig højere kvalitet i ungdomsuddannelserne, og her kan et samarbejde på tværs af Øresund også give viden og inspiration begge veje.
Preventing Dropout har udvalgt fem temaer, som projektet fokuserer på. Det er vejledning, elevtrivsel, inkluderende undervisningsmetoder, sproglig udvikling og ledelse.
Både i Sverige og Danmark er der blevet arbejdet meget målrettet med at fastholde unge i en ungdomsuddannelse, og vi ved, at de fem områder vi har valgt at fokusere på, er centrale for elever, der har svært ved at hænge på deres uddannelse. Det er meget vigtigt, at de unge i første omgang vælger den rigtige uddannelse, at de trives på den skole, de går på, og at undervisningen er inkluderende. Både i Skåne og på den københavnske vestegn er der desuden en stor gruppe tosprogede elever, der har brug ekstra støtte. Det er områder, vi er sikre på, vi kan blive bedre til ved at samarbejde med svenskerne, udtaler projektleder for
Preventing Dropout, Kristine Hecksher.
Før projektet blev startet op i september 2011, lavede Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) og Malmø Stad en forundersøgelse, hvor de undersøgte potentialet for et videndelingsprojekt. Konklusionerne ligger til grund for projektstrukturen i Preventing Dropout.
Man kan læse mere om projektet på: http://www.preventingdropout.com
Kontakt:
- Anna Dahlquist, kommunikationsansvarlig, tlf. 23301350
- Mogens Andersen, Formand for styregruppe og rektor på Høje-Taastrup Gymnasium: tlf: 33 96 40 51
- Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning, tlf. 23 41 01 57
Fakta om projektet:
Projektet hedder Preventing Dropout og har et samlet budget på 15,5 mio. kroner. Region Hovedstaden støtter projektet med 4,95 mio. kroner og EU-programmet Interreg IV A støtter med 7,7 mio. kr.
Projektet startede i september 2011 og løber i tre år. Deltagerskolerne i hovedstadsområdet er bl.a. Rødovre Gymnasium, Tårnby Gymnasium, CPH West, Avedøre Gymnasium, Kongsholm Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium og Høje-Taastrup Gymnasium. Derudover medvirker UU-Center Syd.
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, Sverige, København, uddannelse, EU, Malmø, Skåne, Øresund, hovedstad, Region Hovedstaden, Gymnasium, undervisningsminister, kommunikation, undervisning, projektleder, rektor, sprog, Fakta, Rødovre,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar