Kompetence og højt kvalificerede medarbejdere ses i dag som nøglen til organisationers innovation og konkurrenceevne. Der er derfor i dag et stort fokus på medarbejdernes efteruddannelse og kompetenceudvikling.
En motivationsfaktor for medarbejderne
Kompetenceudvikling ses i dag som afgørende for den enkelte medarbejder, ikke mindst når medarbejderne søger efter nyt arbejde men også i medarbejdernes daglige virke. At medarbejderne kan udvikle kompetencer og kvalifikationer løbende sikrer ikke mindst den enkeltes medarbejders mulighed for at komme videre på arbejdsmarkedet til udviklende arbejdsopgaver og muligvis en højere løn, men det kan også være med til at sikre den daglige motivation og dermed medarbejderens præstationer på arbejdet.
MUS - startskuddet
Det er ofte ved medarbejderudviklingssamtalerne at emnet omkring efteruddannelse kommer på tale. MUS-samtalerne ses som et centralt værktøj til at få medarbejdernes ønsker til nye arbejdsfunktioner, kompetencer eller efteruddannelse bragt på banen og gjort til virkelighed.
Det er derfor vigtigt både som arbejdsgiver og medarbejder at forberede sig til denne samtale. Medarbejderen skal inden samtalen definere sine behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Derudover vil det gavne samtalen, hvis medarbejderen har undersøgt, hvilke muligheder der er inden for disse behov og hvor meget tid der skal afsættes til at tage ekstra kurser.
Arbejdsgiveren skal inden samtalen også have undersøgt hvilke muligheder der i virksomheden er for at få bevilget tid og dækning af eventuelle kursusafgifter.
Med udgangspunkt i virksomhedens målsætninger
Det er ofte en god ide at tage udgangspunkt i virksomhedens overordnede handlingsplaner, målsætninger og eventuelle uddannelsespolitikker. Opbakningen til efteruddannelse og ledelsens indstilling til at afsætte penge og tid til medarbejderens efteruddannelse afhænger ofte af, om det vil forbedre medarbejderens indsats i forhold til de aktiviteter som er vigtige for virksomhedens konkurrenceevne.
Efteruddannelse med fokus på ledelse, psykologi og kommunikation
Probana / Aktiv Kurser udbyder kurser i samarbejde med landets førende fagfolk, eksperter og anerkendte undervisere fra videregående uddannelser og erhvervslivet. Der behandles blandt andet områder inden for forandringsledelse, konfliktløsning, kommunikation, projektledelse, værdibaseret ledelse, LEAN og meget mere.
Læs mere her
tags: politi, uddannelse, virksomhed, penge, erhvervslivet, kompetenceudvikling, efteruddannelse, Probana, medarbejderudvikling, psykologi, kommunikation, organisation, arbejdsgiver, arbejdsmarked, motivation, videregående uddannelse, konkurrence, innovation, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar