onsdag den 19. februar 2014

Miracle udnævnt til Oracle Approved Education Reseller

Oracle University udvider og intensiverer sine kommercielle partnerskaber

Oracle Danmark kan med tilfredshed fortælle, at Miracle er trådt ind i en ny rolle som Oracle Approved Reseller på det danske marked med effekt fra 1. juni 2009. I denne rolle vil Miracle sælge og levere Oracle-kurser i tæt samarbejde med Oracle University, herunder gennem brug af Oracle University s partner supportsystemer.

Denne udvidelse og optimering af Oracle University s tilgang til at sælge og levere kurser ligger i forlængelse af Oracle´s overordnede strategi for at udvide og intensivere kommercielle partnerskaber. Aftalen med Miracle er et udtryk for, at Oracle University drager nytte af Oracle's successfulde partnermodel.

I tillæg til at levere kurser fra Oracle University forventes det også, at Miracle aktivt vil drive egne salgsaktiviteter som Oracle University Reseller. Målet er at komme endnu tættere på kunderne. Miracle vil også deltage i salgs- og marketingaktiviteter i partnerskab med Oracle University.

Oracle Danmark vil fortsat have uddannelsesfaciliteter og vil fortsætte med at udbyde kurser såvel som online Live Virtual Classes.

Miracle har siden etableringen været dedikeret til Oracle. Derfor er det en stor tilfredsstillelse nu også at kunne repræsentere Oracle University i Danmark. Det føjer en vigtig facet til vores forretning, og komplementerer det omfattende uddannelsesprogram, Miracle kører i forvejen. Vi ser uddannelsesområdet som meget lovende, og vi ser frem til at sætte turbo på salg og markedsføring af kurser fra Oracle University siger Mogens Nørgaard, administrerende direktør for Miracle A/S.

Jeg ser på aftalen med stor entusiasme, fordi uddannelse af medarbejderne efter min opfattelse er afgørende for, at vores kunder får det optimale ud af deres IT-investeringer. Med denne aftale kommer vi endnu tættere på det danske marked, og vi øger udbuddet og valgmulighederne for vores kunder og vores partner community , siger Thomas Honoré, administrerende direktør for Oracle Danmark.

Live Virtual Classes, Denmark :
http://education.oracle.co.uk/html/oracle/36DK/SCHED_LVC.htm

Om Oracle:
Oracle Corporation er verdens største leverandør af software til verdens erhvervsliv. Oracle Corporation har specialiseret sig i udviklings og marketing enterprise software produkter - især database management systemer.

Om Miracle:
Miracle er et dansk IT-konsulenthus, ølbryggeri og en kursusvirksomhed, der primært lever af sin ekspertise i den tunge ende af Oracles database-verden.


Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, 2009, direktør, uddannelse, virksomhed, strategi, kursusvirksomhed, sprog, database,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar