tirsdag den 10. marts 2015

Arbejdsgivere betaler for uddannelse

Danske arbejdsgivere har lukket op for pengepungen for at lokke medarbejderne til at efteruddanne sig. Kompetenceudvikling er kommet på dagsordenen i rigtig mange danske virksomheder, og de netbaserede akademiuddannelser er i voldsom vækst.

Det bliver mere og mere attraktivt for medarbejderne i danske virksomheder at videreuddanne sig sideløbende med jobbet. Danske virksomheder konkurrerer på kompetente medarbejdere, og derfor får 64 % af de studerende på Netau, som er Danmarks eneste udbyder af akademiuddannelserne som fjernundervisning, betalt deres efteruddannelse af arbejdsgiveren, og 39 % får hel eller delvis arbejdsfrihed til at blive klogere og få papir på det, de kan

"Fordi akademiuddannelserne har et højere niveau, end vi kender det fra tidligere efteruddannelse fx merkonomuddannelsen og pga. af øget konkurrence fra udlandet, er arbejdsgiverne mere indstillede på at betale for efteruddannelse, end de tidligere har været. Et generelt skift i livsstil over de sidste 10 år har betydet, at rigtig mange danskere er online, og derfor er netbaseret læring en relevant mulighed for mange. Læringen er uafhængig af tid og sted, og den er indrettet efter virksomhedernes og de studerendes tid og behov." siger sekretariatschef Poul Erik Sørensen fra Netau.

Akademiuddannelserne har allerede været på banen et par år, men er endnu ikke så bredt kendte. De er dog i voldsom vækst. Linjerne på akademiuddannelserne er f.eks.: Informationsteknologi, Innovation og produktionsoptimering, International handel og markedsføring, International transport og logistik, Kommunikation og formidling, Ledelse samt Økonomi og Ressourcestyring.

Uddannelserne er meget fleksibelt opbygget, og man kan normalt gennemføre hele uddannelsen på deltid på tre år eller bruge fagmodulerne som enkeltstående efteruddannelseskurser.

Nye kurser starter 5. september, og du kan læse mere om de netbaserede akademiuddannelser på www.netau.dk
 

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, uddannelse, udland, virksomhed, penge, teknologi, efteruddannelse, undervisning, fjernundervisning, arbejdsgiver, studerende, konkurrence, Ford, livsstil,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar