Ingen ved om der findes liv på Mars. Fundet af gassen metan antyder, at der gør. Men det er umådeligt svært at måle, om planetens metan bliver produceret af levende organismer. Nu får en studerende på Kemisk Institut et af Danmarks største studenterstipendier til at forberede udviklingen af en ny målemetode.
Den 1. juli modtager den specialestuderende computerkemiker Kristian Barüel Ørnsø Oticon Fondens stipendium på 100.000 kroner til at forberede sig på et ph.d.-studie, der skal afsløre den røde planets inderste hemmeligheder. Han skal bare lige færdiggøre sit kandidatstudie på Kemisk Institut først.
Undersøgelse af klimavenlige biobrændsler
I løbet af sit speciale skal Kristian Barüel Ørnsø undersøge et kemiteoretisk værktøj, der hedder Density Functional Theory (DFT) Og selv om han håber at bruge det samme værktøj til at undersøge Mars atmosfære når han når frem til sit ph.d.-projekt, så kan metoden også bruges lidt tættere på jorden.
- DFT er et af de mest effektive teoretiske værktøjer til at beregne kemiske forbindelser i atmosfæren. Derfor kan man måske også bruge det, når man skal forudsige, hvordan man bedst producerer klimavenlige og mindre forurenende biobrændsler, forklarer Ørnsø. Og det er præcist det, han skal undersøge og udvikle i sit specialearbejde.
Brug for nye beregningsmetoder
Hvis Kristian Barüel Ørnsø får sin ph.d.-ansøgning igennem, har han planer om at stille sine evner til rådighed for EXOMARS ekspeditionen, der i 2016 blandt andet skal måle Mars atmosfære med infrarød stråling.
Forholdet mellem methan og andre gasser som ethan, formaldehyd og metanol kan antyde, om metanen på Mars er bakterieprutter eller bliver skabt i andre kemiske processer. Men 99 procent af atmosfæren på Mars består af CO2, kvælstof og argon. At skille måleresultater for methan ud fra ilt, vanddamp, neon, krypton, xenon og ozon er svært nok. Og at bruge målingerne til at sige noget om methanen skyldes liv eller ej er næsten umuligt med dagens metoder. Derfor er der brug for beregningsmetoder, der kan sortere i oplysningerne fra måleresultaterne. Og der er DFT kombineret med mere avancerede metoder, et godt bud.
For en teoretisk kemiker som Ørnsø kommer alle anvendelsesmulighederne lidt i anden række. Han vil egentlig gerne bare udvikle en metode, der kan forudsige, hvordan forskellige stoffer bliver nedbrudt i atmosfæren. Men den teoretiske indsigt kan altså bruges både på Mars, på jorden og inden i fremtidens forbrændingsmotorer.
Oticonstipendiet uddeles 1. juli.
Læs mere her
tags: København, Danmark, computer, jorden, 2016, kemi, bakterie, studerende, kvælstof, atmosfære,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar