Kom og få en snak med undervisningsminister Troels Lund Poulsen om undervisning og uddannelse. Alle er velkomne.
Har du en særlig interesse i uddannelse Og har du noget på hjerte, som du vil dele med undervisningsminister Troels Lund Poulsen eller spørge ham om
Fredag den 6. maj klokken 15.00-17.00 har undervisningsministeren træffetid i Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København.
Det er lærerne, lederne, forældrene, eleverne og de studerende, der oplever udfordringerne og glæderne i det danske uddannelsessystem på nærmeste hold. Det er dem, der drager erfaringerne med, hvad der virker, og hvad der ikke virker for dem selv, deres elever og deres børn. De kender til de gode eksempler, som bør udbredes til andre skoler og uddannelser. Jeg vil meget gerne høre om disse glæder, udfordringer og eksempler og svare på spørgsmål om, hvordan jeg mener, vi skaber god undervisning i vores uddannelser. Jeg vil derfor opfordre brugerne af det danske uddannelsessystem og andre interesserede til at møde mig med deres fortællinger, udfordringer og spørgsmål, siger Troels Lund Poulsen.
Alle har mulighed for at møde uanmeldt op og få en snak med ministeren om undervisning og uddannelse.
Træffetiden foregår efter først-til-mølle-princippet. Troels Lund Poulsen ønsker, at flest mulige får lejlighed til at forklare deres synspunkter. Derfor vil tiden til den enkelte afhænge af hvor mange, der møder op.
Undervisningsministeriet modtager besøgende til ministeren fra klokken 14.45.
Læs mere her
tags: København, uddannelse, undervisningsminister, studerende, undervisning, Undervisningsministeriet,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar