Der vil ganske enkelt ikke være job til disse unge mennesker, hvis de ikke er bedre uddannet. Ansvaret er ikke erhvervsskolernes, ej heller de faglige udvalg, men alene politikernes.
"Det er udtryk for total mangel på viden, når bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub, Jakob Rex hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser, herunder uddannelsen som automekaniker, har alt for høje niveauer i f.eks. naturfag og engelsk. Og det er ligeså forkert, når undervisningsminister, Bertel Haarder giver ham ret".
Det fastslår Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal, efter at de to omtalte sagen onsdag i TV 2/Nyhederne.
Per Påskesen minder om, at erhvervsuddannelserne uddanner til bestemte typer job og ikke til almen dannelse, som gymnasierne praktiserer. Nogle elever kommer fra folkeskolen og har et niveau i de almene fag, som er alt for ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.
"Folkeskolen har simpelthen ikke har kunnet løfte denne opgave. Derfor er det helt hen i vejret at påstå, at det skulle være en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker niveauet", påpeger Per Påskesen.
Der vil ganske enkelt ikke være job til disse unge mennesker, hvis de ikke er bedre uddannet. Ansvaret er ikke erhvervsskolernes, ej heller de faglige udvalg, men alene politikernes.
De faglige udvalg har til opgave at udvikle de erhvervsuddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger. Deres opgave er ikke at uddanne til uddannelser, som ingen efterspørger. Almene fag som engelsk, matematik og fysik findes på skemaet i erhvervsskolerne, fordi det er grundlæggende færdigheder, som bl.a. industriens arbejdspladser efterspørger.
Mekanikeren bliver hele tiden mødt med nye krav som f.eks. at kunne reparerer de nye elbiler, og har mekanikerlærlingen ikke et grundlæggende niveau i naturfag, kan det have katastrofale følger at arbejde med fremtidens biler.
For at kunne give kunden den bedste betjening skal mekanikeren vurdere reparationsmuligheder og vejlede om den mest økonomiske reparation ud fra ønsker til driftsøkonomi, færdselssikkerhed, køretøjets udseende, brugsværdi og miljøkrav, så også i disse situationer er en grundlæggende viden i bl.a. naturfag nødvendig.
Per Påskesen, forbundssekretær for uddannelsessekretariatet i Dansk Metal og formand for det faglige udvalg inden for industrien. Tlf. 21 27 59 09.
Læs mere her
tags: elbil, politi, økonomi, uddannelse, elbiler, Viborg, TV 2, Bertel Haarder, folkeskole, undervisningsminister, erhvervsuddannelser, undervisning, arbejdsmarked, lærling, Dansk Metal, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar