I 2012 fik CBS flere studerende, flere forskere og studerende fik mere undervisning. Det øgede aktivitetsniveau betyder, CBS de kommende år tærer af egenkapitalen
Årets resultat blev et overskud på 4 mio. kr. Dermed lever CBS op til sin målsætningen om at anvende årets indtægter til aktiviteter i året, hvilket er meget tilfredsstillende. CBS budgetterer i de kommende år med underskud på grund af øget aktivitetsniveau.
Rekruttering af det videnskabelige personale steg fra 2009 til 2012 med 19 %. I 2012 steg antallet af videnskabeligt personale (VIP) med 12 % til 690 stillinger. Rekrutteringen fortsætter i 2013. I 2012 styrkede CBS forskeruddannelsesområdet med 45 nye stipendieforløb. Der er nu en samlet bestand på 258 ph.d.-studerende.
Der er flere studerende og uddannelser på CBS end nogensinde. CBS har siden 2008 øget optaget på bacheloruddannelserne med 13 % og optaget på kandidatuddannelserne med 24 %. Samlet set har CBS 19.999 studerende ved udgangen af 2012 på alle uddannelserne.
Antallet af undervisningstimer blev øget i 2012 med godt 2.500 timer. Det har givet en gennemsnitlig stigning i antal lektioner på 2 % pr. studerende.
CBS øgede i 2012 den eksternt finansierede forskning med 14 %. I 2012 blev godt 171 mio. kr. vundet i konkurrence til gennemførelse af forskningsprojekter over de kommende år.
CBS besluttede i 2012 at lancere to nye BiS-platforme inden for entreprenørskab og konkurrenceevne med opstart i 2013. CBS BiS-platformene er tværfaglige enheder, der understøtter CBS strategi Business in Society (BiS). De nye BiS-platforme bliver den tredje og fjerde i rækken.
For flere oplysninger kontakt universitetsdirektør Peter Jonasson på mail pjp.ls@cbs.dk eller pressekonsulent e-mail mk.ea@cbs.dk
Læs mere her
tags: 2009, 2008, underskud, direktør, uddannelse, 2013, 2012, videnskab, strategi, undervisning, kandidatuddannelse, undervisningstimer, studerende, konkurrence, forskningsprojekt,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar