søndag den 19. maj 2013

Undersøgelse: Erhvervsskoler leverer varen

Danmarks SMV'er er tilfredse med det vekseluddannelsessystem, som erhvervsuddannelserne bygger på. Det viser den hidtil største undersøgelse på området, som bygger på svar fra 3000 virksomheder i 10 branche- og arbejdsgiverorganisationer.

Det er svært at give lærlinge respekt for faget, nå de ikke møder den på skolerne. Sådan siger en håndværksmester i Håndværksrådets nye skoletilfredshedsundersøgelse.
"Der er dygtige lærere, der følger med og kan undervise i det nyeste", lyder meldingen fra en anden håndværkmester.

Mestrene har meget forskellige opfattelser af undervisningen, men selvom kvaliteten af erhvervsuddannelserne løbende møder kritik, er der bred tilfredshed med uddannelserne blandt de danske håndværksmestre. Det viser Håndværksrådets undersøgelse af skoletilfredshed, som blev offentliggjort i forbindelse med Håndværksrådets årlige repræsentantskabsmøde i København onsdag den 15. maj.

For få lærer nok på skolerne
Undersøgelsen viser dog, at 22 pct. af håndværksmestrene angiver, at deres lærling ikke lærer nok på skoleopholdene, og kun 13 pct. angiver, at lærlingene i høj grad lærer nok på skoleopholdet. På positivsiden finder 73 pct. af håndværksmestrene undervisernes kvalifikationer i orden eller særdeles gode.

Undersøgelsen peger på nogle problemer, som det er vigtigt, at vi fortsat arbejder på at løse. Men vi får samtidig at vide, at der er gode muligheder for at fastholde de danske erhvervsuddannelser på et særdeles højt niveau, hvis vi håndterer de problemer målrettet og effektivt , siger Håndværksrådets formand Niels Techen i en kommentar til undersøgelsen.

Håndværksrådet arbejder for at styrke erhvervsuddannelserne og for at sikre, at flere unge bliver klædt på til at træffe et kvalificeret valg mellem erhvervsuddannelser og fx det almene gymnasium, som ca. 70 pct. af de unge vælger.

Men vejledningen halter, og ofte træffes uddannelsesvalget uden, at den unge kender tilstrækkeligt til mulighederne inden for erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig kan fordomme om erhvervsuddannelserne påvirke uddannelsesvalget negativt.
Hovedpointer i Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse:
26 pct. af mestrene fortæller, at deres lærlinge får færre end 32 timers undervisning om ugen
30 pct. af mestrene peger på, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende mødedisciplin
21 pct. af mestrene angiver, at deres lærlinge ikke lærer nok på skoleopholdet

Fokus på Erhvervsuddannelser
På repræsentantskabsmødet holdt forskningschef Torben Pilegaard Jensen fra KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, desuden oplæg under overskriften: De unges motivation for uddannelse og arbejde matcher EUD

Kontakt
Håndværksrådets formand Niels Techen kan kontaktes gennem kommunikationschef Frederik Faurby på telefon 51 34 43 77
Erhvervspolitisk konsulent Heike Hoffmann, telefon 25 39 03 19

Læs om Håndværksrådets uddannelsespolitiske arbejde.

Håndværksrådet er hovederhvervsorganisation for knapt 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, handel- og servicefagene.

Læs mere her

tags: Danmark, København, politi, uddannelse, EU, virksomhed, erhvervsuddannelser, kommunikation, organisation, undervisning, arbejdsgiver, lærling, motivation, Forskning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar