KEA har den 21. december fået godkendt tre nye PBA er (professionsbacheloruddannelser) inden for medie/it, hvilket gør KEA til Danmarks stærkeste it-undervisningsmiljø , udtaler rektor Ingo Østerskov på KEA. PBA en i E-konceptudvikling er helt ny i Danmark og tilmed KEAs egen.
KEA har fået godkendt tre nye PBA er i henholdsvis Softwareudvikling, Webudvikling og E-konceptudvikling. KEA er den eneste uddannelsesinstitution i Danmark der udbyder PBA en i E-konceptudvikling.
Fremtidens nye e-handelsformer
De mange virksomheder, der står over for at skulle udnytte eller optimere e-handel som salgskanal mangler konceptuelle kompetencer til dette. Digitale reklamebureauer, webbureauer og designvirksomheder mangler konceptudviklere af fremtidens nye e-handelsformer med overblik over helheden som supplement til specialisterne. Nu er uddannelsen kommet og KEA udbyder den fra februar 2010.
Bacheloruddannelsen i E-konceptudvikling er særlig ved at være en medie/it-uddannelse, der i undervisningen vægter medieringen, oplevelsen og idéen. Den er blevet til i samarbejde med virksomheder og brancheorganisationer. Således er uddannelsen praksisnær og underviserne kommer fra branchen. Organisationer og virksomheder vil i høj grad være medspilllere og undervisningsmiljøet vil ligne et bureau.
KEA leverer viden der virker
Udbuddet er stort på KEA medie/it. Ud over uddannelsen i E-konceptudvikling udbyder KEA en PBA i Webudvikling fra februar 2010 og en PBA i Softwareudvikling fra sommer 2010.
Som softwareudvikler vil man lære om hardware the back-end . Her handler det om programmering af de store systemer. Uddannelsen i webudvikling stiler derimod mod læring om the front-end, hvor man lærer om web-platformen på både det teknologiske, layoutmæssige og det servicemindede plan.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, uddannelse, december, virksomhed, teknologi, organisation, undervisning, uddannelsesinstitution, rektor, e-handel, designvirksomhed, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar