Vikarer bliver ikke forhindret i at tage et fast job i virksomhederne, som det fremgår af dagens udgave af Ugebrevet A4. Tværtimod går vejen til en fast ansættelse ofte via vikarbureauerne, lyder det fra Dansk Erhverv.
Flere medier har i dag gengivet en historie fra Ugebrevet A4, der kritiserer brugen af jobformidlingshonorarer i vikarbureauer. Kritikken går på, at jobformidlingshonorer forhindrer vikarer i at få ansættelse hos den virksomhed, som de er sendt ud til af vikarbureauet.
Dansk Erhverv og Vikarbureauernes Brancheforening afviser kritikken og mener, at den er udtryk for en misforståelse.
Honoraret dækker de omkostninger, som vikarbureauet har brugt til at rekruttere den rigtige person til virksomheden. Mange vikarer bruger med succes bureauerne som et springbræt til fast beskæftigelse. Og ofte vælger virksomheden at fastansætte vikarerne, hvis de har været tilfredse med deres indsats. Det er en helt normal del af den service, som vikarbureauerne yder til kunder og vikarer , siger Jakob Tietge, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Derfor anerkender EU s vikardirektiv også brugen af jobformidlingshonorarer, og det samme vil være tilfældet i den vikarlov, som Folketinget behandler lige nu.
Jobformidlingshonoraret har dermed ikke noget at gøre med hemmelige jobklausuler, som det fremgår af Ugebrevet A4.
Et jobformidlingshonorar er et honorar, som et vikarbureau kan aftale med en kunde. Ifølge loven skal det stå i rimeligt forhold til, hvad virksomheden skulle have betalt for en lignende rekrutteringsydelse. Og det vil typisk falde bort, når vikaren har arbejdet hos virksomheden i en bestemt periode , siger Jakob Tietge.
Det kunne for eksempel være 16 uger eller indtil det tidspunkt, hvor vikarbureauet har fået dækket sin udgift til at besætte stillingen. Desuden vil honoraret oftest blive sat ned alt efter, hvor længe vikaren har arbejdet i virksomheden.
Alle medlemmer af Vikarbureauernes Brancheforening under Dansk Erhverv er i øvrigt forpligtet til i ansættelseskontrakterne at informere vikarer om, at bureauet kan opkræve et jobformidlingshonorar fra virksomheden.
For yderligere information kontakt Jakob Tietge på mobil 41 24 29 61
Læs mere her
tags: EU, Folketinget, virksomhed, omkostninger, ansættelse, beskæftigelse, jobformidling, vikar,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar