Videnskabsminister Helge Sander presser på for flere pladser på medicinstudierne i Sverige. Selv om landet de seneste år har udvidet antallet af pladser, optager Danmark i forhold til indbyggertallet langt flere unge på medicinstudierne, end man gør i Sverige.
Selvom Sverige de seneste år har udvidet antallet af pladser på de svenske universiteters medicinstudier, er der behov for endnu flere pladser, fastslår videnskabsminister Helge Sander.
Derfor har jeg taget kontakt til min svenske kollega, Tobias Krantz, for at understrege denne problemstilling og udtrykt et stort ønske om flere pladser i Sverige. Tilbagemeldingen er umiddelbart positiv: Den svenske regering er i gang med at vurdere mulighederne for generelt at udvide antallet af pladser, herunder på medicinstudierne, siger videnskabsminister Helge Sander, der har aftalt med sin svenske kollega at vende tilbage til emnet.
Sverige har cirka det samme optag som Danmark. Men da Sverige har 9,3 mio. indbyggere mod Danmarks 5,5 mio., er optaget i Danmark, forholdsvis set, næsten dobbelt så stort som i Sverige.
Derfor kan det selvfølgelig ikke undre, at mange svenske studerende søger til Danmark. Selvom vi er glade for at modtage dygtige svenske studerende, så bør der rettes op på denne ubalance, siger videnskabsminister Helge Sander.
Danmark optager i 2009 cirka 26 studerende pr. 100.000 indbyggere, mens Sverige kun optager cirka 15 studerende pr. 100.000 indbyggere. Sverige har dog gennem de seneste år øget antallet af studiepladser på medicinstudierne, således at optaget i 2009 er 23 procent større end i 2006.
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, Sverige, medicin, Helge Sander, 2006, regering, videnskab, videnskabsminister, studerende,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar