Den 15. april lanceres en ny portal, som giver undervisere nem adgang til materialer, spil, gode råd og generel viden om arbejdsmiljø. Lanceringen fejres med en reception, hvor undervisningsminister Bertel Haarder og formand for Arbejdsmiljørådet Leo Bjørnskov byder den nye portal velkommen.
Portalen støtter og inspirerer undervisere, der ønsker at integrere arbejdsmiljø i undervisningen. Den indeholder over 150 materialer, der kan bruges i undervisningen, og en række interaktive dilemmaspil, som på en underholdende måde får de unge til at forholde sig til de problemer, de vil møde i deres arbejdsliv. Portalen giver også unge, forældre og arbejdsgivere overblik over de vigtigste arbejdsmiljøregler.
Bag portalen står Branchearbejdsmiljørådene, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
"Unge og nyansatte er de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og det er derfor ekstra vigtigt, at grundskolen og ungdomsuddannelserne integrerer arbejdsmiljøundervisning i den almindelige undervisning for på den måde at oplyse, vejlede og engagere børn og unge i arbejdsmiljø", fortæller projektleder Susanne Ulk. "Arbejdsmiljø¬undervisningens fornemste opgave er at sikre børn og unge en fundamental viden om arbejdsmiljøforhold, så de er godt klædt på til et kommende arbejdsliv", pointerer projektlederen.
Praktiske oplysninger
Reception
Onsdag den 15. april kl. 14 15
Ungdommens Uddannelsesvejledning i København
Korsgade 30
2200 København N
Arrangementet afholdes i stueetagen.
Webadresse: www.ungmedjob.dk
Sitet åbnes den 15. april. Presse kan dog få adgang til et "smugkig" inden ved henvendelse til Susanne Ulk. Kontakt også Susanne Ulk ved eventuelle spørgsmål om portalen eller lanceringen.
Læs mere her
tags: København, uddannelse, portal, recept, arbejdsliv, Bertel Haarder, arbejdsmiljø, undervisningsminister, undervisning, arbejdsgiver, arbejdsmarked, projektleder, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar