”16. juni 2009 er der dømt ”Store P–dag”, idet APM Group Ltd. den dag har officiel frigivelse af den nye PRINCE2:2009. Men der skal ventes længere, før manualen er på gaden. Eller rettere manualerne, idet der nu er to. Den ene retter sig mod styregruppen, den anden mod projektlederen. De danske manualer er under udarbejdelse parallelt med, at de engelske færdiggøres.” – siger lead trainer John A. Hunderup, Partner i EPM Group.
Alle EPM Groups undervisere er allerede godkendte til at kunne undervise i 2009 versionen af PRINCE2. Vi er klar med PRINCE2:2009 kursus, – men venter blot på den danske udgave af de nye manualer!
”Det ligger p.t. ikke fast, hvornår de danske manualer er klar og dermed heller ikke, hvornår vi kan levere kurser i den nye version. To af EPM Groups undervisere assisterer med terminologi, oversættelse og review. Vi er klar med kurser umiddelbart efter, at de officielle danske manualer er til rådighed. ” – fortæller John A. Hunderup fra EPM Group.
Selvom der er mange ændringer og nye tilgange i PRINCE2:2009, så er det i høj grad den samme metode, som den vi kender i dag. Arbejdet med projekterne i den praktiske verden vil ikke ændre sig væsentligt. Virksomheder og projektledere, der arbejder efter den nuværende model, bliver ikke sat af.
Der er afgjort mange forbedringer og tilpasninger i PRINCE2:2009. EPM Groups rådgivere har altid arbejdet praktisk med PRINCE2–metoden og har derfor måttet tolke, hvordan elementer af den nuværende metode kunne anvendes i praksis. En række af disse punkter ses nu som forbedringer i den nye PRINCE2:2009.
Metoden er gjort meget mere konsistent og klar i sin fremstilling. De mange gentagelser er søgt undgået. Emner, der hører sammen, er samlet ét sted. Den omfatter stort set de samme områder som hidtil, – men med en anden tilgang. Bl.a. arbejdes der med 7 grundlæggende principper og 7 temaer (der svarer til de nuværende komponenter). Procesmodellen er gjort mere enkel – nogle vil måske sige mere rigtig.
Et af formålene med omskrivningen har også været at sikre højere grad af skalering og mindre bureaukrati. Ikke noget nyt, når man har arbejdet med en praktisk tilgang til metoden. Men nødvendigt for at imødegå den megen teoretisering, der beklageligvis ses omkring såvel undervisning som brug af metoden.
EPM Groups gruppe af undervisere ser frem til at undervise kursister i PRINCE2:2009–metoden: ”Vi ser frem til at kunne viderebringe mere præcise tidsplaner for, hvornår PRINCE2:2009 er tilgængelig på dansk. Med det manglende kendskab til tidsplanen for udgivelse af såvel engelsk som dansk version af PRINCE2:2009 er det ikke muligt at give et præcist bud på, hvornår overgangen til PRINCE2:2009 sker.” – siger lead trainer John A. Hunderup fra EPM Group.
Med den usikre tidsplan og de grundlæggende store ligheder mellem den nuværende version og 2009, skal man ikke vente på PRINCE2:2009, hvis man har behov for uddannelse i PRINCE2.
EPM Group afholder briefings i PRINCE2:2009, der retter sig mod målgruppen, der allerede har en PRINCE2 eksamen.
Kontakt EPM Group, hvis du har overvejelser i forhold til PRINCE2:2009 eller behov for at vide mere.
OM EPM GROUP:
EPM Group er et undervisnings– og rådgivningshus, der er specialiseret i indføring og udvikling af virksomheders forandringsparathed gennem forøgelse af virksomhedens projektkompetence. EPM Group er af APM Group Ltd., der varetager rettigheder vedrørende PRINCE2®, godkendt som akkrediteret trænings organisation (ATO).
Læs mere her
tags: 2009, uddannelse, virksomhed, organisation, undervisning, projektleder,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar