fredag den 18. juli 2014

LEAN Management - Optimering af arbejdsprocesser

Lean vinder kraftigt frem i øjeblikket og resultaterne er imponerende. Det er dog en vanskelig opgave at implementere lean.

De fem principper:
Rationalisering, effektivisering og standardisering er alle begreber, som oftest bliver sat i forbindelse med lean, hvorfor denne ledelsestilgang blandt medarbejdere har mødt modgang i opstartsfasen. Virkeligheden viser sig dog ofte at være en helt anden, når lean bliver et værktøj, det er muligt at opnå hurtige håndgribelige resultater med. Derfor er det også med til at skabe fornyet motivation og engagement hos medarbejdere.
De fem principper:
– Princip 1: Identificer kundeværdi
– Princip 2: Skab værdistrømme
– Princip 3: Skab flow uden stop.
– Princip 4: Indfør nye styringsprincipper
– Princip 5: Lav kaizen hver dag

En virksomhed bliver først rigtig "lean" ved at følge disse 5 principper, hvorfor det er nødvendigt at mestre dem for at få succes med implementeringen af lean.

Implementering af en ny kultur:
Leans succes handler i høj grad om, hvordan lederen formår at sælge og involvere sine medarbejdere i ideen. Er der tale om medarbejderinvolvering, eller er beslutningen truffet af ledelsen alene
Skal en sund og bæredygtig organisationskultur opbygges og holdes ved lige, er det af afgørende betydning, at værdierne hænger uløseligt sammen med organisationens strategi, praksis og daglige mål. Imidlertid opnår kun de færreste den forventede effekt af deres anstrengelser for at implementere et ønsket værdisæt. Dette skyldes ofte, at værdierne og kulturen netop ikke er forbundet med virksomhedens strategi og vision, og at man ikke fokuserer nok på at udmønte værdierne i praksis. Herved mister værdierne deres berettigelse, og en værdifuld konkurrenceparameter går til spilde.

En god måde at føre virksomhedens værdier ud i livet på, kan være via storytelling – at fastholde de historier, der i organisationen fortælles om situationer, hvor værdierne for alvor kom til udtryk. Storytelling er en måde at kommunikere og håndgribeliggøre de organisatoriske værdier på ved at udtrykke dem gennem organisatoriske fortællinger. Dette kommer til udtryk, da u/formelle fortællinger både fungerer i organisationer og i hverdagslivet som meningsdannende og derved er medvirkende til at skabe øget forståelse af hændelser – både i organisationen og for den enkelte medarbejder.

Lean – vejen frem:
Lean skal ses som en tankegang, der fører til, at virksomhedens måder at gøre tingene på (dvs. processerne) er hensigtsmæssige og ikke anvender unødige ressourcer. Der bliver derved flere ressourcer at sætte ind på de strategisk vigtige vækstområder, hvad de end måtte være. Lean er derfor ikke alene noget, man begynder at arbejde med, når priskonkurrencen begynder at presse, men i det hele taget noget, som alle bør arbejde med.

Du kan læse nærmere om kursusdage, emner og tidspunkter på http://www.probana.com/lean.asp

Få mere information om Probanas andre uddannelser på: http://www.probana.com/

 

Læs mere her

tags: uddannelse, virksomhed, Probana, strategi, organisation, motivation, konkurrence, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar