tirsdag den 10. februar 2015

Levende Jobbank jobansøgning på film

– "Sælg dig selv på jobmarkedet med en personlig reklamefilm – det virker"
Sådan lyder et nyt tilbud til de jobsøgende fra NB Group i Århus.

Virksomheden har netop afsluttet et pilotprojekt kaldet "Levende Jobbank", hvor 47 ledige har fået produceret en personlig "reklamefilm" af det professionelle tv–produktionsselskab NB TV.
Filmene, på 1–3 minutters varighed, er blevet udsendt til udvalgte arbejdsgivere som links til net–streamede film, sammen med ansøgernes CV. Og den nye form for præsentation har vist sig, at være en succes, både hos jobsøgerne og arbejdsgiverne:

– "Denne her måde at få præsenteret jobansøgeren på, gør det nemmere for os, at udvælge de 4–5 ansøgere vi gerne vil se til en uddybende samtale", siger direktør Claus S. Poulsen fra Elcon Gruppen A/S, med 260 ansatte. "Jeg mener også, at det giver os mulighed for, at ramme mere præcist, ved at udvælge på grundlag af en levende præsentation".

Deltagerne i forsøgsprojektet tilhørte alle kategorien af jobsøgere, med en ekstra hindring at slås med på vejen mod den eftertragtede jobsamtale. Unge flygtninge/indvandrere med "udanske" navne, flex–jobbere med nedsatte arbejdsevner, langtidsledige og seniorer på 50–60 år.

På trods af de hårde odds opnåede hele 60 % af de aktive deltagere i projekt Levende Jobbank, at blive kaldt til jobsamtale, og her af fik 47,5 % efterfølgende ansættelse.

– "Levende Jobbank har vist sig, som et effektivt redskab til at nedbryde barrierer i de tilfælde, hvor jobsøgeren er oppe mod fordomme pga. etnisk baggrund, alder eller nedsat arbejdsevne. Men det er endnu mere effektivt for almindelige jobsøgere, som udstråler, at de er motiverede og klar til arbejdsmarkedet", understreger projektleder Tina L. Kristiansen fra NB Group .

Også på Christiansborg, har idéen med den Levende Jobbank fået positiv opmærksomhed. Således har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vist sin interesse for projektet i Århus:

"Jeg synes, at idéen med den Levende Jobbank er rigtig god. Det er et spændende nyt redskab, som jeg tror kan bane en vej frem på arbejdsmarkedet for mange grupper af jobsøgende", siger Claus Hjort Frederiksen.

Ministeren vil derfor tale ved et pressemøde om Levende Jobbank mandag formiddag i NB Groups tv–studie i Århus. Ved samme lejlighed vil NB Group også præsentere sine planer for et nyt mobilt filmhold, som skal kunne filme jobansøgere til Levende Jobbank over alt i Danmark..

Pressemøde: Mandag d. 18.april 2005, kl. 11.00–13.00 i tv–studiet hos NB Group,
Runetoften 20, 8210 Århus V. For tilmelding af presse samt evt. spørgsmål, kontakt venligst
projektleder Tina L. Kristiansen, NB Group, tlf. 87 45 95 00, mobil: 22 42 68 95

Projekt "Levende Jobbank" er støttet af Koordinationsudvalget i Århus kommune.
 

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, Århus, Film, indvandrere, jobansøger, Christiansborg, jobmarked, jobsøgende, pilotprojekt, Levende Jobbank, arbejdsgiver, forsøgsprojekt, jobsøger, jobsamtale, arbejdsevne, langtidsledige, seniorer, ansættelse, arbejdsmarked, projektleder, beskæftigelsesminister, beskæftigelse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar