onsdag den 18. februar 2015

Teambuilding gennem musikken for fuld udblæsning

Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at foregå på dramatiske forhindringsbaner eller overlevelsesture med gladiatorkampe og bueskydning. Den nyeste trend indenfor teambuilding er, at finde samarbejdsånden gennem musikken.

Firmaet, Pagsberg & Schultz Musik har specialiseret sig i udviklings– og teambuildingskurser til virksomheder som ønsker at styrke medarbejdernes evne til at samarbejde. Værktøjerne der bruges er: musik og drama.

– Enhver virksomhed har brug for medarbejdere med forskellige fagspecifikke kompetencer. Men lige så vigtigt er det, at medarbejderne har sociale færdigheder og er i stand til at samarbejde," siger musikpædagog og cand. mag. Sille Kathrine Buur Schultz, som står for tilrettelæggelsen af undervisningen.

I undervisningen lægges der vægt på deltagernes evne til at samarbejde og derigennem nå et fælles mål. Fællesnævner for kurserne er, at de statusmæssige relationer, søges ophævede, så alle kursusdeltagere kan deltage i kurset på samme vilkår.

– Den spontane glæde og gnist man oplever når man arbejder med musik, er et godt udgangspunkt for samarbejde og teamwork, siger Sille Kathrine Buur Schultz om kurserne. – Samtidig stiller, det at arbejde med musik, nogle helt andre krav, end dem der stilles på arbejdspladsen. På kurset har alle samme forudsætninger og samme vilkår, hvilket betyder at der frit kan arbejdes på kryds og tværs af status– og stillingsbetegnelser.

I kurserne; Stomp, Stemmedannelse, Cubanske Rytmer og Impro & Teatersport, styrkes teamwork og samarbejde, spontanitet og kreativitet, evnen til at udtrykke sig og kommunikere, samt evnen til at aflæse såvel kropslige som verbale signaler. Dette sker igennem musiske aktiviteter indeholdende øvelser med bl.a. sang, sammenspil, bevægelse og drama.

– Vores teambuildingsdag med Pagsberg & Schultz Musik blev en fantastisk oplevelse, som udfordrings– og teambuildingmæssigt langt overgår hvad jeg tidligere har oplevet på teambuildingskurser.
Koncentrationen var i top mens vores yderst tålmodige og pædagogiske undervisere dirigerede os igennem det musikalske program. Vi lyttede, vi sang, vi grinede – og vi svedte. Men det var en stor oplevelse og vi kunne alle både høre og mærke harmonien og fællesskabet, da vi sidst på dagen sang sammen i et fælles kor fortæller Robert Littauer, Salgschef, Vision Team ApS, Charlottenlund.

Pagsberg & Schultz Musik kan desuden tilbyde efteruddannelseskurser i direktion, arrangement og musikledelse til musiklærere på gymnasiet, højskoler, seminarier mv.

– Alle kurser er heldagskurser som afvikles i æstetiske omgivelser, siger Sille Buur Schultz. – Vi sørger for at der sørges godt for kursusdeltagerne; så fuld forplejning er naturligvis en del af alle kurser.
 

Læs mere her

tags: uddannelse, Cuba, virksomhed, kreativ, efteruddannelse, undervisning, gymnasiet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar