Flere og flere virksomheder samt offentlige instanser benytter Facebook som omdrejningspunktet i deres rekruttering af nye elever. Især Facebook Ads er blevet en populær kanal til at nå de unge igennem. Det er kun et spørgsmål om tid, før endnu flere virksomheder får øjnene op for fordelene, spår jobportalen for unge, XYW.dk, der er eksperter i tiltrækning af unge.
Facebook som annonceringsplatform, er mange ting: man kan benytte det til at skabe social interaktion på Facebook. Ligeledes kan det også bruges til at skabe trafik til andre sider, igennem Facebook Ads , eller Facebook Annoncer, som de også kaldes; små reklamer i form af et billede og en tekst, placeret i højre side af det populære medie.
Flere og flere virksomheder retter ind efter de unge, når de skal ud og finde næste sæsons elever. Dette ses i særdeleshed i valget af medier, hvor Facebook vinder stærkt frem. Fordelene ved mediet er også mange, hvor det især besidder de kvaliteter online, som lokalaviserne hidtil har haft offline. Desuden kan man nå ud til de over en halv million unge danskere i alderen 18-25, som ifølge Facebook benytter sig af mediet.
Vi ser tendenser til at virksomhedernes elevannoncering i lokalaviserne indenfor blot få år vil være en saga blot, da annonceringskronerne i stedet er flyttet over til lokal annoncering på internettet. Annoncering via Facebook Ads har sin store styrke i, at det kan målrettes helt ned til alder, by og uddannelse, hvilket betyder at man for eksempel som kommune, kan annoncere efter unge i sit respektive område , udtaler Kevin Rebsdorf, direktør i XYW ApS .
Facebook Annoncer kræver ikke den samme forberedelse af virksomhederne som for eksempel en fanside gør, i og med at annoncens mål blot er at flytte trafik fra Facebook til en anden webside. Fansiden kræver derimod at virksomheden er villig til at Facebook-brugerne kan kommentere¸ synes godt om m.m. Alligevel kræver annoncerne meget administration.
Hos XYW.dk har vi administreret Facebook-forløb for både landsdækkende og lokale virksomheder, der har søgt efter elever. De landsdækkende virksomheder nyder godt af at kunne nå ud til mange i hele landet, mens de lokale kan nøjes med kun at annoncere overfor dem i nærområdet, og dermed går der ingen annoncekroner spildt. Desuden ligger der en stor brandingværdi for virksomhederne i at de optræder på Facebook. De unge anser virksomheden som værende med på det nyeste, hvilket gavner alle parter , udtaler Kevin Rebsdorf.
Facebook Annoncer kan også bruges til tiltrækning af unge i andre henseender. Ifølge TRENDS 2010, som er en analyse gennemført af Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Megafon, hvor 400 af landets største annoncører er adspurgt, forventer 68% at øge brugen af sociale netværk i 2010 sammenlignet med 2009, mens blot 6% forventer at mindske brugen.
XYW.dk - Danmarks jobportal for unge
Stiftet af 3 unge iværksættere for at give et overblik over jobmarkedet for unge
Har fokus på jobs for 15 til 23-årige
Benytter sig udelukkende af de medier og netværk, som de unge selv
Lægger vægt på kommunikationen, der tiltrækker unge og samtidig formidler virksomhedens budskab
Kontaktperson: Kevin Rebsdorf, 74 31 33 64
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar