Søren Salomo, ph.d. og professor, er per 1. januar 2010 ansat som direktør for DTU Business.
Søren Salomo, der siden januar 2009 har været konstitueret direktør for DTU Business, er blevet udnævnt som direktør. Dermed skal han fortsat stå i spidsen DTU s udbud af lederkurser inden for teknologi- og innovationsledelse.
Den nye direktør har været fastansat på DTU Business siden 2008, hvor han tiltrådte en professor-stilling, men hans tilknytning til DTU går længere tilbage; siden 2003 har Søren Salomo med jævne mellemrum haft sin gang på DTU som underviser på DTU s MBA-uddannelse, MMT Master in Management of Technology.
Internationalt udsyn
Søren Salomos interesse for teknologi- og innovationsledelse blev vakt i den nordtyske by Kiel, hvor den nyudnævnte direktør er født og opvokset og senere tog en master- og ph.d.-uddannelse på Christian-Abrechts-Universitet, Kiel. Her var han også ansat i en postdoc-stilling, før hans lyst til at forfølge nye muligheder inden for feltet bragte ham til ansættelser på Berlins Tekniske Universitet i 2001 og universitetet i Graz i Østrig i 2005, hvor han begge steder var med til at opbygge teknologi- og innovationsledelse som et nyt forskningsområde på universiteterne. Han har tillige været gæsteprofessor på Rensselaer Polytechnic Institute (RPI) i USA i 2003.
Søren Salomos karriere vidner om et internationalt udsyn, som også er grunden til, at han har valgt at blive fastansat på DTU:
I kraft af at DTU er et af de førende tekniske universiteter i Europa, er der gode muligheder for at indgå alliancer med andre førende universiteter og tiltrække dygtige medarbejdere fra hele verden. Derudover bliver der i Danmark både politisk og i de enkelte virksomheder arbejdet målrettet med innovation. Det gør samlet set DTU Business til et rigtig spændende sted at være, og vi har ambitiøse planer for fremtiden, fastslår Søren Salomo.
Den nye institutdirektør er 43 år, gift og har to børn.
For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Søren Salomo, tlf. 45 25 61 10
Rektor Lars Pallesen, tlf. 45 25 10 00
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar