fredag den 21. maj 2010

Undervisningsministeren: Flere unge skal tage en faglig uddannelse

Danmark kommer til at mangle fagligt uddannede om få år. Det sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på Håndværksrådets kongres

Vi har en fælles interesse i, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Forudsætningen for, at vi har en stærk velfærd, er, at vi har de dygtigst tænkelige medarbejdere . Det sagde undervisningsminister Tina Nedergaard på Håndværksrådets kongres, der afholdes i dag.

Erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser, og indholdet af uddannelserne skal matche alle elevgrupper og samtidig hermed leve op til fremtidens krav. Det kræver, at erhvervsuddannelsernes omdømme forbedres, og at undervisningen er differentieret og målrettet. Det er heldigvis sket i de senere år. Vi kan se, at det er blevet ok at tage en erhvervsuddannelse , sagde ministeren.

På kongressen i Moltkes Palæ i København mødte undervisningsministeren repræsentanter for de knap 100 branche- og arbejdsgiverforeninger, samt lokale håndværker- og industriforeninger i Håndværksrådets medlemskreds. Håndværksrådet er Danmarks eneste hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for små og mellemstore virksomheder og organisationen repræsenterer over 20.000 små og mellemstore virksomheder inden for bl.a. byggeri, industri, service og handel.

Det rette uddannelsestilbud til alle unge
Håndværksrådets organisationer har valgt uddannelsesområdet som sin mærkesag i 2010, og derfor arbejder organisationerne i Håndværksrådet samt Håndværksrådets sekretariat ud fra en målsætning om at tilbyde det rigtige uddannelsestilbud til alle unge.

"Det er en hjertesag for Håndværksrådet at udvikle og udbrede den høje faglighed, som mange danske håndværkere besidder. Undervisningsministerens markante udmeldinger er derfor godt nyt for de mange små og mellemstore håndværksvirksomheder, der i sagens natur er meget afhængige af faglært arbejdskraft", siger Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch i en kommentar til undervisningsministerens tale.

Kontakt
Adm. direktør Ane Buch kan kontaktes gennem kommunikationschef Frederik Faurby på telefon 51 34 43 77.

Læs mere her

tags: ,København,direktør,kongressen,Danmark,2010,uddannelse,virksomhed,faglighed,undervisningsminister,arbejdskraft,erhvervsuddannelser,kommunikation,organisation,undervisning,arbejdsgiver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar