Et undervisningsmateriale for 7.-10. klasse på nettet om unges liv i Sydafrika og om fodbold.
Materialet Sydafrika Kick Off findes på u-web.dk Danidas website for unge og er udviklet i anledning af fodbold-VM i Sydafrika.
På sitet møder man bl.a. den 15-årige dreng Teboko Mosepele, der bor i et lille skur sammen med sin familie på 14 personer. Og Serame Mzima, en 16-årig dreng, der elsker dans og musik og bor hos sin tante, fordi hans egne forældre ikke er i stand til at have ham. Og Mpolokeng Murumo, en 15-årig populær sportspige, der er vild med Gud og har eget værelse fyldt med bamser.
Disse og andre unge sydafrikanere fra det sorte township Tumahole 120 kilometer syd for Johannesburg fortæller i tekster, billedserier og videoer om deres dagligdag, kriminalitet, religion, aids, racisme og om fodbold.
Sitet indeholder desuden baggrundsmateriale om:
- Sydafrika i dag
- Mandela, kampen mod apartheid og forsoningsprocessen
- VM i fodbold
Desuden fortælles der om tidligere og nuværende dansk støtte til Sydafrika.
Materialet http://www.u-web.dk/index.php option=com_content&view=section&layout=blog&id=19&Itemid=267" target="_blank">Sydafrika Kick Off retter sig især mod folkeskolens ældste klasser, men kan sagtens bruges af andre interesserede, også uden for undervisningslokalet.
Læs mere her
tags: Sydafrika, fodbold, folkeskole, undervisningsmateriale, undervisning,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar