onsdag den 24. december 2014

EduCenter® i ny version 2

LMS–systemet (Learning Management System) EduCenter er siden introduktionen sidste efterår blevet videreudviklet og fremstår i dag som et internationalt orienteret system med styrket funktionalitet og i nyt, indbydende design. Den nye version 2 er stadig 100 % browserbaseret og systemet understøtter alle gængse browsere. Man er derfor ikke afhængig af andre specielle programmer på sin arbejdsplads og kan således gennemføre sine kurser hvad enten man er hjemme, på kontoret eller på rejse – blot der er adgang til Internet. Systemet understøtter nu flere sprog, og man kan selv vælge hvilket sprog man vil benytte. I øjeblikket understøttes dansk, svensk og engelsk, men flere sprog er på vej. En ny online hjælp er tilføjet systemet, samtidig med et ændret ’look–and–feel’ med faneblade. De indbyggede muligheder for at oprette opgavesæt og spørgeskemaer er væsentligt udbygget, og omfatter nu også mulighed for at benytte lyrikspørgsmål (essay), der er særlig velegnet til skriftlige opgaver. Der kan tilføjes filer (Word, Excel, PowerPoint osv.) til disse spørgsmål, som kursisten kan downloade direkte fra opgaven. Filer kan enten viderebehandles og returneres via opgavesættet eller man kan vælge at anvende egne filer i besvarelsen. Lyrik opgaver evalueres af instruktør og/eller censor inden systemet beregner resultatet. Lærerens mulighed for at have overblik over mange kursusforløb og at kunne analysere data (f.eks. elevernes besvarelser) er udbygget med muligheden for at eksportere data til andre systemer, f.eks. regnearksprogrammer. Kursusforløb kan med EduCenter sammensættes af elektroniske præsentationer fra alle typer programmer. Har man f.eks. en CD med instruktioner fra en leverandør, skriftligt materiale i elektronisk form, video, PowerPoint præsentationer mm., kan disse materialer samles i EduCenter og præsenteres i kursusform. Netværkssamarbejdet omkring konsulentfirmaet Trebax som står bag EduCenter, er siden systemet blev annonceret, blevet styrket væsentligt og et egentlig brugerforum er også på plads. Se mere på www.educenter.dk
 

Læs mere her

tags: downloade, browser, Management, kursusforløb, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar