Mange chefsekretærer fungerer allerede i dag som mellemledere bevidst eller ubevidst og har derfor større behov for videreuddannelse inden for HRM og ledelse.
Som en reaktion på dette har Aktiv Kurser / Probana skabt en Mellemleder–uddannelse, MLU, hvis målgruppe er chefsekretærer, direktionssekretærer, sekretariatsledere, fuldmægtige, sagsbehandlere eller koordinatorer i stabs–funktioner, samt mellemledere i private virksomheder og inden for stat, amter og kommunerder.
Mellemleder–uddannelsen giver deltagerne indsigt i, hvad mellemledelse er, hvad det indebærer, hvilke krav det stiller, og hvordan chef–sekretæren kan udfylde mellemlederrollen så effektivt som muligt.
Uddannelsens formål er desuden at styrke deltagernes kompetencer til virksomhedens og deltagerens egen fordel. Uddannelsen hjælper deltagerne med at belyse de områder, hvor ledelsesansvar med fordel kan placeres hos chefsekretæren, samt at definere og udvikle de roller, der gør deltagerne i stand til at lede andre og skabe motivation. Uddannelsen kan således anses for at være en værkstøjskasse, som deltagerne kan trække på enten i deres fremtidige virke som mellemledere, eller mere generelt i forbindelse med deres aktuelle ansvarsområder som chefsekretær.
Ligesom de andre uddannelser hos Aktiv Kurser / Probana er Mellemleder–uddannelsen utrolig fleksibel, idet den er bygget op omkring e–learning kombineret med kursusdage. På den måde får deltagerne selv mulighed for at administrere, hvornår de ønsker at læse pensum. Kombineret med frivillige kursusdage giver denne læringsform desuden deltagerne en enestående mulighed for på forhånd at sætte sig ind i det grundlæggende pensum indenfor mellemleder–uddannelsens læringsområder før det gennemgås og diskuteres i fællesskab med undervisere og medstuderende på kursusdagene. Således sikres deltagerne det optimale udbytte af undervisningen, både i forhold til de tre e–learning–moduler og de tilknyttede kursusdage.
Undervisningen starter 4. oktober 2004, og varer tre måneder. Tidsforbruget er ca. 15 timer om måneden samt kursusdage hver fjerde uge. Hvert modul afsluttes med en prøve, mens selve uddannelsen afsluttes med en afgørende eksamen alle i form af case–analyse og multiple–choice test. Derudover vil deltagerne få rig mulighed for online sparring med medstuderende samt personlig feedback fra Aktiv Kurser / Probanas HRM–konsulenter.
For mere information om Mellemleder–uddannelsen, MLU se http://www.probana.com/mluaugust.asp, hvor De også kan tilmelde Dem direkte. Deltagerprisen er kr. 14.800,– inklusiv kursusdage på Hotel Scandic i København med forplejning, e–learning, eksamen og omfattende undervisningsmateriale. Prisen er ekskl. moms.
Læs mere her
tags: København, uddannelse, virksomhed, moms, Probana, undervisning, studerende, motivation, undervisningsmateriale,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar