tirsdag den 6. maj 2014

Fyringer: Fokus på den gode samtale

Mange virksomheder oplever i dag, at de er nødsaget til at fyre medarbejdere pga. den økonomiske krise. Men hvordan håndteres disse fyringer, og hvordan kan man hjælpe den afskedigede medarbejder til at komme videre Selvom afskedigelsessamtalen er en væsentlig del af en god afskedigelsesproces, er mange ledere ikke ordentligt klædt på til at håndtere disse samtaler.

Samtalen

Ofte er afskedigelsessituationen en af de mest frygtede situationer for den personaleansvarlige. Der påhviler den personaleansvarlige et stort ansvar at sørge for, at de fyrede medarbejdere får den bedst mulige menneskelige og juridiske behandling i forbindelse med afskedigelsen.

Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at det er den daglige leder, der kender til medarbejderen og dennes arbejde, som gennemfører samtalen. Samtalens opbygning er meget vigtig. Det skal fastlægges på forhånd, præcis hvad budskabet er, og hvordan det skal formidles. Helst skal afskedigelsen fremlægges klart og direkte uden omsvøb. Værdighed er et nøgleord. Samtalen skal forløbe, uden at medarbejderen ydmyges eller forulempes.

Fyringer bør foregår først på dagen og først i ugen. Medarbejderen skal have mulighed for at sunde sig og tænke over samtalen, før vedkommende skal hjem. Hvis vedkommende derefter har spørgsmål, skal der være mulighed for at stille disse i løbet af ugen.

Hjælp til de afskedigede medarbejdere

Med til den gode opsigelse hører naturligvis at yde den nødvendige hjælp og støtte til medarbejderen.

En chokreaktion er almindelig, især når det drejer sig om uventede fyringer. Somme tider kommer reaktionen på afskedigelsen lidt forsinket. Reaktionen er individuel og kan spænde fra lettelse til dyb krise. Det er derfor en god idé med en opfølgning på afskedigelsen.

Organisationen bør desuden overveje, og de kan og vil støtte medarbejderne med en særlig fratrædelsesgodtgørelse, og hvor længe sådan en godtgørelse skal vare. Ved massefyringer kan det være en god ide at opstille kriterier for, hvornår fratrædelsesgodtgørelsen kan opnås.

Viden om de organisatoriske udfordringer

Aktiv Kurser / Probana udbyder HR Konsulent–uddannelsen (HRK), der sætter fokus på de organisatoriske udfordringer, ledere og HR–ansvarlige møder i hverdagen. HRK–uddannelsen giver deltagerne den nødvendige viden, så de kan imødekomme de krav, der i dag stilles til den personaleansvarlige.
 

Læs mere her

tags: økonomi, uddannelse, massefyringer, virksomhed, Probana,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar