fredag den 3. april 2015

Styr dit sprog!

Sprog og sprogtone blandt folkeskole–elever tages op i det nyeste nummer af Skoleavisen.com. Avisen rummer interviews med elever, rappere og ’kloge" voksne, der lægger op til en diskussion om, hvad man kan tillade sig at sige til hinanden. Avisen tager også fat i dansk sproghistorie, dialekter og kropssprog.

Nye ord og udtryk dukker hele tiden op i sproget. Udtrykkene dukker i reglen op med de unge generationer. Det kan give diskussioner om, hvad der er rigtigt eller forkert sprog. Der er voksne, som mener, at sproget blandt unge er blevet alt for råt og fuld af ord, der er grove, nedsættende og især diskriminerer piger.

Rapperne er nævnt som en af årsagerne til forråelsen. Når en rapper bruger eksempelvis ordene "ho", "luder" og "so" i deres tekster, er det da kunst eller diskrimination af piger og kvinder Burde rappernes frie brug af sproget forbydes eller er det censur, hvis man gør det

Netop den diskussion tager skoleavisen.com hul på med en række interviews med masser af elever, rappere og voksne, der hver især giver deres mening til kende.

Avisen er udgivet i samarbejde med forældreorganisationen "Skole & Samfund" som oplæg til en diskussion om grænser og værdier i vores brug af sproget.

Yderligere oplysninger og eksemplarer af avisen kan fås ved skoleavisen.com på tlf.: 86 12 79 19
 

Læs mere her

tags: interview, kunst, censur, folkeskole, organisation, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar