torsdag den 30. april 2015

Virksomhedskultur og fusioner

Virksomhedskultur har i en årrække været aktuel at diskutere i forbindelse med mange former for forandringer i virksomheden såsom ved omstruktureringer, fusioner, nedskæringer, afskedigelser, ansættelser, medarbejderudvikling. Specielt aktuel er en forståelse af virksomhedskultur, når det omhandler en beskrivelse af de værdier, holdninger og adfærdsnormer, der kendetegner en organisation. Således er en sund og levedygtig organisationskultur blevet et værdifuldt konkurrenceparameter og mange virksomheder har ofret betydelige ressourcer på at udvikle deres værdier og skabe en stærk virksomhedskultur.

Alle virksomheder har en kultur, men graden af tydelighed afhænger af, hvor godt de formelle elementer afspejler virkeligheden. F.eks. hvor godt de værdier, som ledelsen fremhæver, er de værdier som praktiseres af medarbejderne. En svag virksomhedskultur udmunder sig i, at det kan være vanskeligt at definere, hvad en virksomhed står for – sådan som det var tilfældet for det offentlige samt Post Danmark for 10–15 år siden.

Virksomheden Aktiv Kurser / Probana udstyrer pt. 800 af landes ledere og personaleansvarlige med et redskab til at identificere den virksomhedskultur, som eksisterer indenfor i deresvirksomheder. Derved skabes en forståelse for eksempelvis, hvilke mekanismer som påvirker, hvordan medarbejderne reagerer ved store forandringer, og på hvilke områder virksomheden kan fokusere tiltag i retning af bestemte ændringer. Det sker på virksomhedens mere 300 forskellige kurser og uddannelser online, se www.aktivkurser.dk. De nye værktøjer og moduler stilles tilrådighed for de deltagere, der deltager på virksomhedens mange kurser og uddannelser i efteråret, og materialet er i verdensklasse.

Den hollandske personaleekspert dr. Geert Hofstede har gennemført en undersøgelse af organisationskultur ved at studere de ansattes holdninger til ledelse, samarbejde mv. indenfor en stor international koncern. Ifølge Hofstede påviser denne undersøgelse, at en organisationskultur kan beskrives ud fra, hvor den befinder sig i relation til fire dimensioner:

– Magtdistance angiver, i hvilken udstrækning ledere og ansatte accepterer magtforskelle i organisationen. Lav magtdistance indebærer eksempelvis, at ulighed ses som noget, der bør holdes på et minimalt plan.

– Struktureringsbehov angiver, i hvilken udstrækning ledere og ansatte føler sig truet af uoverskuelige situationer og forsøger at undgå dem ved eksempelvis regelrytteri. Lavt struktureringsbehov indebærer eksempelvis en åbenhed overfor innovative ideer.

– Individualisme/kollektivisme angiver, i hvilken udstrækning man passer sig selv eller føler sig som medlem af en gruppe, som man skylder sin loyalitet.

– Materialisme/humanisme angiver, i hvilken udstrækning virksomheden er præget af værdinormer såsom selvhævdelse, penge og materielle goder eller omsorg for andre, livskvalitet, ligestilling og menneskers indbyrdes afhængighed.

I henhold til denne undersøgelse fordeler landenes profiler sig generelt i tre grupper:

De latinske er præget af stor magtdistance og stort struktureringsbehov.
De orientalske er præget af kollektivisme, stor magtdistance og et lille struktureringsbehov.

De nordeuropæiske er præget af individualisme og lav magtdistance. Dette kan ses afspejlet i janteloven, der understreger, at ingen er mere værd og bør have mere end andre. Brydes dette lighedskodeks, vil man hurtigt blive sat på plads af sine omgivelser.

Aktiv Kurser / Probana påpeger at sådanne kulturelle forskelle er vigtige at tage højde for ved enhver form for tværkulturelt samarbejde virksomheder eller medarbejdere imellem. Viden om eksempelvis en medarbejders kulturelle baggrund vil kunne give en dybere forståelse af dennes handlinger og motivation og derigennem kunne forebygge konflikter. Når medarbejder x handler, som han gør, er hans motivation præget af hans personlige historie og kulturelle baggrund, og disse aspekter kan ikke ignoreres, når man betragter menneskers handlinger og reaktioner.

Læs mere bla. på www.hrk.se , landets største uddannelsen inden for personaleledelse.
 

Læs mere her

tags: Danmark, euro, uddannelse, virksomhed, penge, livskvalitet, personaleledelse, Probana, medarbejderudvikling, organisation, ansættelse, motivation, konkurrence, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar