CBS tilbyder ifølge årets adgangskvotienter eftertragtede bacheloruddannelser. To uddannelser er på top 3 over de sværeste uddannelser at komme ind på og som det eneste universitet har CBS i år adgangsbegrænsning på alle sine uddannelser.
- Vi har i år øget optaget med fem procent til 2776 nye bachelorstuderende, alligevel ser vi, adgangskvotienten er steget på flere uddannelser. International Business samt International Business and Politics ligger også på top 3 over de sværeste uddannelser at komme ind på i Danmark, siger studiechef Rie Snekkerup og tilføjer:
- Det er et signal om, vi lykkedes med at justere vores uddannelser til de unges ambitioner. Jeg tror, de unge skæver til de bedre muligheder for at få et job med en uddannelse fra CBS. Beskæftigelsesfrekvensen var i 2012 87 pct. i gennemsnit med en uddannelse fra os mod 84 pct. i gennemsnit for de andre universiteter, siger hun.
11,9 i gennemsnit for IB
De mest populære uddannelser på CBS er International Business med en adgangskvotient på 11.9 for optag via kvote 1, International Business and Politics er nummer to med en adgangskvotient på 11,3 efterfulgt af den ny uddannelse i Erhvervsøkonomi HA (Projektledelse) med en adgangskvotient på 10,3.
CBS' ny koncept for sproguddannelserne, hvor sprog kombineres med erhvervsøkonomiske kompetencer, slår tilsyneladende også an. En ny uddannelse som Europæisk business, hvor studerende også lærer engelsk, fransk, tysk eller spansk har fået mange ansøgere og en adgangskvotient på 8,0.
En anden højdespringer i år er Business Administration & Sociology, som har fået en adgangskvotient poå 10,1. Det tyder dermed på at den humanistiske retning for alvor har fået sit gennembrud på CBS, der altså hopper ind på 4. pladsen over de højeste adgangskvotienter på CBS.
Egenkapital finansierer flere studerende
CBS vil gerne optage endnu flere studerende og investerer for tiden kraftigt i mere videnskabeligt personale og lokaler for at kunne udvide antallet af studiepladser. CBS kapacitet er presset med 20.000 studerende og et optag, som i år er øget med fem procent finansieret af egenkapitalen
For flere oplysninger kontakt studiechef Rie Snekkerup, rsn.stu@cbs.dk, eller pressekonsulent Mikael Koldby, mail mk.ea@cbs.dk, 3815 3722
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, 2012, videnskab, studerende, sprog, erhvervsøkonomi,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar