Mange HK ere er stressede eller bliver mobbet på jobbet, men der er meget, man kan gøre for at forbedre det. Og det vil være en god investering. Det viser en helt ny undersøgelse af HK ernes psykiske arbejdsmiljø, der netop er blevet præsenteret på HK s Kongres.
Stressede HK-medlemmer - både fra det offentlige og fra den private sektor - står hvert år i kø hos lægen med deres symptomer. Det har fået HK til at sætte en omfattende undersøgelse i gang af HK ernes psykiske arbejdsmiljø. En undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort på HK s Kongres.
- Det er naturligvis meget betænkeligt, at så mange medlemmer føler sig syge på grund af stress. Det havde vi en fornemmelse af, og det bekræfter undersøgelsen os desværre i. Undersøgelsen er dog utrolig værdifuld. For den giver et indblik i, hvor det er problemerne opstår, hvor medlemmerne føler, det går galt, og i hvilke brancher, der skal sættes ind, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
Undersøgelsen "HK'ernes psykiske arbejdsmiljø" er foretaget via telefoninterview af SFI-Survey blandt 1.981 tilfældigt udvalgte HK ere i foråret 2009. Resultaterne er efterfølgende blevet bearbejdet af tidligere professor ved Arbejdsmiljøinstituttet, Tage Søndergaard Kristensen.
Undersøgelsen viser blandt andet, at syv procent af HK erne er blevet mobbet på arbejdspladsen inden for det seneste år. At hver fjerde HK er føler, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det går ud over deres familieliv. Og at mænd har det meget bedre på jobbet end kvinderne.
- Vi får her en masse pejlemærker på, hvor vi skal sætte ind. Undersøgelsen viser at der er stor forskel fra job til job fra branche til branche. Så nu har vi dokumentationen til at gå i gang med at sætte konkret ind for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø, siger Mette Kindberg.
HK s undersøgelse omfatter også et litteraturstudie, der samler alle de undersøgelser, der viser sammenhængen mellem indsats for arbejdsmiljø og medarbejderes effektivitet.
- Med undersøgelsen kan vi dokumentere det, vi altid har troet på: Godt psykisk arbejdsmiljø er ikke bare en udgift blandt mange. Godt psykisk arbejdsmiljø er simpelthen en god og rentabel investering. Så fra den her kongres skal det lyde helt klart til arbejdsgiverne offentlige som private: Nu vil vi ikke vente længere, siger Mette Kindberg.
Undersøgelsen HK ernes psykiske arbejdsmiljø kan findes på HK s hjemmeside.
Hent rapporten :
http://hk.dk/stat/content/download/72559/737942/file/HKpsykiskarbejdsmiljoe.pdf
Læs mere her
tags: 2009, interview, HK, SF, stress, mobbet, energi, arbejdsmiljø, arbejdsgiver, miljø,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar