mandag den 26. august 2013

Institutleder i Dansk Sprognævn

Syddansk Universitet har fået en repræsentant i Dansk Sprognævns bestyrelse.

Kulturminister Carina Christensen har netop udnævnt Dansk Sprognævns bestyrelse. Og i den sidder Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

Bestyrelsen er den første bestyrelse, der udpeges, efter at den nye lov om Dansk Sprognævn trådte i kraft 1. januar 2009. Den nye lov om Dansk Sprognævn har til formål at styrke og modernisere nævnets struktur og ledelse. Efter loven skal den samlede bestyrelsen besidde sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt. Beskikkelsen gælder perioden 2009 2012.

- Jeg er vældig glad for udnævnelsen. Mine kompetencer handler om forholdet mellem sprog, litteratur, medier og kulturel identitet, og jeg ser det som en opgave at følge sprogets udvikling især i sammenhæng med de nye kommunikationsformer. Dansk sprog og kultur vinder ikke ved at gemme sig bag Jellingestenene. Det bliver kun stærkere, når det indgår i samtale med de kulturelle og sproglige påvirkninger, som det møder i den globale sammenhæng og for eksempel gennem internettet, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Nævnets nye formand er Dorthe Duncker, lektor, Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Læs mere her

tags: 2009, København, internet, økonomi, 2012, videnskab, Syddansk Universitet., kommunikation, Syddansk Universitet, sprog, Københavns Universitet,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar