tirsdag den 10. juni 2014

Erhvervscoachuddannelse er populær blandt ledere

Når det gælder at styrke medarbejdernes evner og indsigt, er der ikke tegn på finanskrise. Det er baggrunden for, at virksomheden Profcoach i Roskilde opretter et nyt hold på den certificerede erhvervscoachuddannelse, der henvender sig til ledere i danske virksomheder og organisationer.

"I finanskrisetider som nu er det vigtigt at se indad på de ressourcer, der er i organisationen. Kan de styrkes, styrker det virksomhedens konkurrenceevne. Derfor er der stor interesse for at dygtiggøre sig med personlige udviklingsværktøjer til gavn for arbejdspladsen", fortæller lederen af uddannelsen, Heidi Sohn Højlund fra Profcoach.

Erhvervscoachuddannelsen, der så dagens lys første gang i foråret 2008, er så populær at der nu oprettes endnu et hold med start 23. februar i Roskilde. Foran venter der kursisterne fem spændende moduler á tre dage fordelt på fem måneder inden de kan kalde sig certificeret erhvervscoach jf. ICF’s regler.

Oplagt til mellemledere og ledere

"Uddannelsens fem moduler bygger på bl.a. Systemisk tænkning, Positiv Psykologi, NLP–kommunikation, ICF–kompetencer og Appreciative Inquiry i organisationer. Derfor er det oplagt for ledere i større organisationer at få denne uddannelse, da den er ekstrem brugbar fra første dag tilbage på jobbet", fortæller Heidi Sohn Højlund, der selv er hovedunderviser på uddannelsen. Heidi er internationalt certificeret underviser og træner og har 15 års erfaring fra stillinger inden for både nationalt og internationalt erhvervsliv.

Uddannelse med real life sessions

I løbet af uddannelsen vil deltagerne kunne træne real life sessions på deres egen pc derhjemme, hvilket man hos Profcoach gør meget ud af. "Det øger den enkeltes coachpræstation og professionelle ydeevne og bringer os helt tæt på deltagerne, som får unik kontakt og support", fortæller Heidi Sohn Højlund. Så vidt vides er der ingen andre coachuddannelser i Danmark, der bruger samme teknik.

Afsluttes med certificering og erfaringsnetværk

Erhvervscoachuddannelsen hos Profcoach støtter op om ICF’s etik og kompetencekrav og afsluttes med to dages skriftlig og mundtlig evaluering, hvorefter deltagerne kan søge om ICF–certificering. Status for sidste uddannelse var, at alle bestod den skriftlige eksamen, hvor scorepoints lå mellem 87 og 100 %. Ved den mundtlige eksamen bestod alle på nær en, (hun går op til en ny eksamen om ca. 14 dage).

Ekstern evaluator der selv er certificeret ICF coach, udtalte, at Profcoach godt kan være stolt af det høje niveau. Alle nye erhvervscoaches tilbydes en plads i Profcoachs erfa–netværk, hvor en mentor faciliterer aktuelle temaer, debatter og B2B–networking.

Stadig ledige pladser på uddannelsen

"Vi har stadig plads til nye deltagere" lyder opfordringen fra Heidi Sohn Højlund, der oplyser at interesserede kan høre mere ved at kontakte hende eller kigge ind på www.profcoach.dk.
 

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, uddannelse, Roskilde, virksomhed, mentor, kommunikation, organisation, NLP, konkurrence, værktøj, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar