mandag den 2. juni 2014

Ledelseskommunikation: Hvorhen og hvorfor

Ofte efterspørger medarbejderne, hvor virksomheden er på vej hen og hvorfor. Ledelsen mener derimod, at de både gennem medarbejderblad, intranet og møder informerer medarbejderne om ledelsens tiltag. Men ledelsen skal ikke kun informere de skal kommunikere, og gerne i forskellige udgaver og igennem flere kommunikationskanaler.

Motivation gennem kommunikation

Man kan overordnet skelne mellem information og kommunikation. Information er primært fakta, såsom regler, regnskab og dagsordner.

Kommunikationen er derimod mere velegnet til de mere abstrakte ting, som når virksomheden skal kommunikere om værdier, strategier, og omstruktureringer i virksomheden. De emner, der kræver forståelse fra medarbejderne.

Motivationen højnes som regel, når medarbejderne føler, at de kan være med i en dialog og diskussion omkring et fælles mål for virksomheden. Medarbejderne skal forstå, hvor virksomheden er på vej hen – og hvorfor. Denne forståelse kan kun ske gennem kommunikation fra ledelsen. Tilfredse medarbejdere er ofte et udtryk for tillid og anerkendelse til ledelsens kommunikation.

Kommunikation kræver tillid

Ledelse er kommunikation, og derfor kræver det, at virksomhedernes ledere har fokus på, hvordan de kommunikerer. Ledelsen skal svare ærligt på medarbejdernes spørgsmål – også når det gælder dårlige budskaber. Har ledelsen ikke har et svar på spørgsmålet, så skal dette også kommunikeres ud – tavshed løser ingen problemer. Hvis medarbejderne ikke ved, hvor ledelsen vil hen, og i stedet prøver at gætte, hvad det er ledelsen mener, skaber det frustration og manglende forståelse for virksomhedens mål.

Et fokus på lederskab

Det kræver derfor, at lederen er klar over, hvornår den administrerer og hvornår den leder. Probana / Aktiv kurser udbyder HR Master–uddannelsen, som blandt andet har fokus på personaleledelse og HR ledelsesstrategier. HR Master–uddannelsen henvender sig direkte til erfarne personaleansvarlige og HR talenter, som arbejder med strategisk og forretningsorienteret personaleledelse.

Probana / Aktiv Kurser – Danmarks førende udbyder af erhvervspsykologiske uddannelser tilbyder konstant nye kurser omhandlende de psykologiske og kommunikative udfordringer, man møder i erhvervslivet.

På HR Master får De en grundig introduktion til de elementer, som kommunikation på ledelsesniveau kan omhandle.
 

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, regnskab, virksomhed, erhvervslivet, personaleledelse, Probana, psykologi, kommunikation, strategi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar