4 ud af 5 danskere har ikke et CV, der er godt nok til at søge drømmejobbet. Det viser Jobzonens nye undersøgelse. Når man som aktivt eller passivt jobsøgende falder over et ledigt job, der kunne være ens drømmejob, er det vigtigt at være ordentligt forberedt. Som minimum skal man altid have et opdateret CV. Men rigtig mange danskere har ikke slet ikke et opdateret CV liggende. Over halvdelen (56%) af danskerne har ikke ændret deres CV i over et år og en fjerdedel (26%) har slet ikke noget CV.
»Jeg synes, at tallet er overraskende højt, set i lyset af mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Man bør løbende hente sit CV frem af skuffen og opdatere det. Har man ikke et CV, bør man lave et. En cv-skabelon hjælper de fleste godt i gang. Man bliver i stigende grad eksponeret for ledige job også selv om man ikke er aktivt jobsøgende og er jobbet det helt rette, er det en fordel at have et opdateret CV. Det er adgangsbilletten til et nyt job. Hvis rekrutteringskonsulenten vurderer, at CV'et ikke er fyldestgørende eller bærer præg af ikke at være gennemarbejdet, har man diskvalificeret sig selv på forhånd,« siger Henriette Rhod Lassen.
I undersøgelsen deltog 661 personer i alderen 18-64 år. For yderligere information om undersøgelsen og CV i al almindelighed, kontakt venligst Jesper Kristoffersen på telefon 20 10 27 10.
Vil du opdatere dit eget CV Du finder en CV-skabelon og gode råd til det gode CV på www.jobzonen.dk.
Læs mere her
tags: jobsøgende, arbejdsmarked,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar