fredag den 10. oktober 2014

Flirt med karrieren på nettet

Arbejdsgivere og virksomheder skriger efter kvalificeret arbejdskraft, men de potentielle kandidater er kræsne og selektive. Den kun 22 årige Danny Millek er souschef hos Dansk Supermarked, far til en dreng på syv måneder og har startet internetsiden Karrieredrøm.dk; en internetside hvor kompetente coaches og erhvervsfolk giver gode råd og vejledning.

"Da jeg blev far til en vidunderlig lille knægt for syv måneder siden, faldt tingene på plads for mig. Karrieren kørte, der var lykke i den lille familie, og jeg fik et enormt overskud til at iværksætte og tænke nye tanker. Det er det drive, jeg prøver at kanalisere over i Karrieredrøm.dk så de unge får lyst til at smage på både succeser og udfordringer", fortæller den unge vestjyde. Han og familien har base i Thisted men arbejdet hos Dansk Supermarked gør, at han tilbringer mange af arbejdsugens dage i København.

Interviews, artikler og gode råd til unge med karriereambitioner

Karrieredrøm.dk er en ny internetside, hvor interessante erhvervspersoner giver et indblik i arbejdslivets udfordringer på kryds og tværs af forskellige brancher. Fotografen Pernille Holm Andersen fra firmaet Made by girls, giver eksempelvis et spændende indblik i freelancerens udfordringer, i det interview der kan læses på sitet:

"Det var ikke sådan, at jeg som helt lille bare drømte om at blive fotograf. Det kom krybende lige så stille, og fascinationen af børns uspolerede udtryk har nok været det, der overbeviste mig om, at det var fotograf, jeg ville være. At opgaverne så som freelancer godt kan være noget omskiftelige, det gør mig kun endnu skarpere til at omstille mig, når jeg står på den enkelte location og gang på gang skal genopfinde virkeligheden", forklarer Pernille Holm Andersen.

Familie og karriere en balancegang

Karrieredrøm.dk har også sat fokus på, at arbejdslivet livet ikke kan fungere, med mindre der er balance i privatlivet.

"Jeg havde ikke mulighed for at udvikle mig mere som ansat inden for headset–branchen, og derfor var mulighederne enten at gå en helt anden vej eller starte selv. Tanken om at blive selvstændig havde jeg leget med i et års tid så nu skulle det være. Jeg ville prøve noget nyt. Og det blev til Thomsen Telecom for nu lidt over et år siden", fortæller den erfarne sælger og headset–ekspert Jacob Thomsen fra Thomsen Telecom.

Han bakkes op af Karrieredrøm.dk’s faste life– og businesscoach, Danielle Spogárd, der personligt, brugte 10 år af sit liv på at gå efter sit karrieremæssige mål men desværre med netop målet som fokus.
"Jeg stoppede aldrig op og tænkte, hvorfor vil jeg det egentlig Jeg kendte mit hvad og hvordan, men ikke mit hvorfor som nok er det vigtigste af de tre. Det var først, da jeg nåede målet, at jeg opdagede, at det ikke gav mig det, jeg troede det ville give mig. Der manglede stadig noget", fortæller Danielle Spogárd, der coacher Karrieredrøm.dk’s brugere–

Karrieredrøm.dk er gratis at anvende og kan kontaktes via nedenstående::

Info om Karrieredrøm.dk

Ideen bag Karrieredrøm.dk er at skabe en portal for alle karrieremindede. Websitet giver adgang til artikler og interviews samt et forum fyldt med ligesindede. Karrieredrøm.dk er startet i foråret 2008.

Følgende billedmateriale kan frit afbenyttes:

http://www.dehm.dk/images/1230.jpg

http://www.dehm.dk/images/1230sh.jpg

http://www.dehm.dk/images/1232.jpg

http://www.dehm.dk/images/1232sh.jpg

http://www.dehm.dk/images/1239.jpg

http://www.dehm.dk/images/1239sh.jpg

http://www.dehm.dk/images/1241.jpg

http://www.dehm.dk/images/1241sh.jpg

http://www.dehm.dk/images/danielle.jpg

Plakat:

http://www.dehm.dk/images/oplaeg1.pdf
 

Læs mere her

tags: 2008, København, internet, interview, Dansk Supermarked, portal, selvstændig, virksomhed, arbejdsliv, arbejdskraft, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar