Uanset om du er på arbejde, hjemme, i lufthavnen, i udlandet, i sommerhuset eller det er sent om natten, så kan du logge dig på Aktiv Kursers elæringsplatforme og møde kolleger og undervisere. Også her henover sommeren. Allerede nu er der åbnet op for samtlige af Aktiv Kursers uddannelser online, og uanset om du er tilmeldt en uddannelse i august, oktober eller januar (eller marts) næste år, så kan du allerede nu begynde at forberede dig. Samt begynde at netværke med de øvrige deltagere på de forskellige uddannelser online. Mere end 800 ledere, personaleansvarlige og chefsekretærer studerer nu dagligt hos Aktiv Kurser, så der er rigtig gode muligheder for erfaringsudveksling...
Områder som forandringsledelse, erhvervspsykologi, HR, konfliktløsning, situations bestemt ledelse, kommunikation, synlig ledelse, værdibaseret ledelse, projektledelse, intern markedsføring, mødeledelse, mv. er blandt de spændende emner, der behandles på de nye uddannelser.
Der er tale om åbne uddannelser på deltid og korte kurser, som deltagerne kan følge ved siden af deres job. Undervisningen er fleksibel og målrettet til de forskellige deltagere. Det anderledes, men også revolutionerende moment på uddannelserne er, at deltagerne skal forholde sig til konkret undervisningsmateriale via e learning direkte på internettet, før de møder op til en kursusdag. E learning platformene dækker den teoretiske og videnskabelige tilgang og viden inden for det givende læringsområde, og er inspireret af undervisningen på de videregående uddannelser.
E learning via internettet giver en unik læringsplatform for professionelle erhvervsfolk, der til daglig har travlt og ikke har mulighed for at rive hele dage eller uger ud til efteruddannelse. Og kombinationen med kursusdage, der understøttes af undervisning via e learning, har med kort varsel samlet hele eliten af ledere og personaleansvarlige fra både den private og offentlige sektor, dels pga. det stærkt stigende behov for ny viden , og dels fordi der på uddannelserne er frihed til lære og blive inspireret, når og hvor det passer ind i kalenderen.
Det har længe været umuligt for erhvervsfolk at få indsigt i de vigtige områder og den teori, der bla. formidles på Handelshøjskolerne. Metodikken på vores uddannelser faciliterer viden, indsigt og læring på deltagernes betingelser, og kombinerer den teoretiske tilgang med masser af eksempler og cases fra erhvervslivet. Mange af vores uddannelser er inspireret af undervisningen på cand.merc. linierne, men også cand.psych og masteruddannelserne, hvorfra de fleste af uddannelsernes off og online undervisere har deres baggrund.
Der er bred enighed om, at et dages eller tre dages kurser ikke nytter i dag, hvis man for alvor skal lære en faglig disciplin inden for ledelse, personaleledelse eller psykologi. Hvis man vil netværke, inspireres og måske ud og få lidt godt at spise, så er det helt fint at deltage den slags korte kurser, korte internater, konferencer, osv.. Men er man bare en lille smule erfaren og ønsker man virkelig viden, indsigt og forståelse inden for en given ledelsesdisciplin, et ledelsesværktøj eller en arbejdsmetode, så er det mildest talt spild af tid med disse korte seancer. To budskaber og en vittighed er alt ofte, hvad deltagerne erindrer efter korte kursusforløb.
"Nævnte understøtter vores tanker og visioner omkring e learning; både på kort og lang sigt. Der er en vis ræson i, at man kombinerer traditionel undervisning med fjernundervisning eller konkret e learning, når deltagerne skal forholde sig til ledelsesværktøjer og metoder, der kræver omfattende indlæring. Dels, har deltageren mulighed for at sætte sig ind i det grundlæggende stof inden de møder op, og dels, kan deltageren bedre relatere og trække på dagligdags problemstillinger i forhold til undervisningen. Hertil kommer de mange fordele mht. frihed til at lære, hvor og hvornår dette passer ind i kalenderen. Ofte giver vi vores deltagere en lille måneds tid før en kursusdag eller en forelæsning til at forholde sig til ca. 120 siders spændende læsning i form af teori, øvelser og cases. Vi har haft repræsentanter fra Handelshøjskolen til at bedømme denne undervisningsform, og de har alle bifaldet deltagernes gode resultater over tid.": Fortæller direktør Peter Joensen fra Aktiv Kurser.
Vi har længe været opmærksomme på, at der var stigende interesse for vores kombinerede elearning og kursusuddannelser, men den store tilgang til især vores 3 måneders ledelsesuddannelser slår alle rekorder. Vi oplever en klar tendens til, at både topledere og linieledere søger stadig mere efteruddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig virker det som om, at interessen for læring og uddannelse inden for de bløde, menneskelige vidensområder er i fokus. Vores omsætning i maj var tyve gange større i år i forhold til sidste år. Selvom vi har fået flere uddannelser i vores sortiment, så betragter vi denne udvikling, som et klart tegn på, at der for alvor er kommet gang i uddannelsesmarkedet igen."
Læs mere på www.probana.com og bestil jeres efterårsuddannelser/ kurser nu se kursuskatalog på www.hrk.se
Læs mere her
tags: markedsføring, direktør, internet, Handelshøjskolen, uddannelse, udland, omsætning, erhvervslivet, videnskab, kompetenceudvikling, personaleledelse, efteruddannelse, psykologi, kommunikation, ledelsesdisciplin, arbejdsmetode, kursusforløb, undervisning, fjernundervisning, ledelsesværktøjer, videregående uddannelse, undervisningsmateriale, offentlige sektor, værktøj,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar